Salmenes bok 68:26
Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
34 ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
27 Lover Gud i Forsamlingerne, (lover) Herren, (I, som ere) af Israels Kilde!
28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
32 De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
25 Gud! de saae dine Gange, min Guds, min Konges Gange i Helligdommen.
32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde.
3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
6 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen.
12 Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting!
4 hvorhen Stammerne gaae op, Herrens Stammer, til Israels Vidnesbyrd, for at takke Herrens Navn.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
2 Lover Herren, fordi der er hart holdt Hevn i Israel, der Folket var velvilligt dertil.
3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov).
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
17 Da sang Israel denne Sang: Stig op, Brønd! sjunger (imod hverandre) om den!
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
19 Du opfoer i Høiheden, du tog Fængslet fangen, du annammede Gaver (at uddele) iblandt Mennesker, og end de Gjenstridige (fangede du) at boe (hos dig), o Herre Gud!
14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
10 Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
9 Mit Hjerte (har Lyst) til Israels Lovgivere, de, som beviste sig velvillige iblandt Folket; lover Herren!
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
11 for Skytternes Lyd, iblandt de Steder, hvor (Vand) drages; der skulle de holde Samtale om Herrens Retfærdigheder, om Retfærdigheder imod hans Landsbyer i Israel; da reiste Herrens Folk ned til Portene.
3 Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.