Salmenes bok 135:21
Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Sang paa Trapperne. See, lover Herren, alle Herrens Tjenere, som staae om Nætterne i Herrens Huus!
2 Opløfter eders Hænder til Helligdommen, og lover Herren!
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
1 Halleluja! Lover Herrens Navn, lover (ham), I Herrens Tjenere,
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
3 Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! vi velsigne eder af Herrens Huus.
21 at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn;
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
1 Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
1 Halleluja! Jeg vil takke Herren af ganske Hjerte i de Oprigtiges hemmelige Raad og Menighed.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde: