Salmenes bok 146:10
Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
18 Herren skal regjere evindelig og altid.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
1 Halleluja! Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Den ganske Dag vil jeg love dig, og Prise dit Navn evindelig og altid.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
17 Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
10 Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
8 Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand, og Vinen er rørt, det er fuldt af blandet (Viin), og han skjænker deraf; men Bærmen deraf, som man skal udkryste, skulle alle Ugudelige paa Jorden drikke.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.