Salmenes bok 146:9
Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.
7som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
8Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
9Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
5Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
19Forbandet være den, som bøier Retten for den Fremmede, Faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
11Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
6De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
2til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
14Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
25Herren skal udrydde de Hovmodiges Huus, men stadfæste Enkens Landemærke.
6Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
17Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
17Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
9Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
6(og) I gjøre den Fremmede, Faderløse og Enken ingen Vold, og udøse ikke uskyldigt Blod paa dette Sted, og vandre ikke efter andre Guder, eder til Ulykke,
14Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
7De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig.
6Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
3Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
3Skaffer en Ringe og Faderløs Ret, hjælper en Elendig og Arm til Retfærdighed.
4Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
12Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
13Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.
17Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
9Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke.
29Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
6Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
12En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
20Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.
18at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
9De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
8idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
35til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
10Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
28Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
21Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.
7Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
3Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
7som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
22I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.
6Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
4Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
29Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.
11for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
24Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
7Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;