Job 5:11
for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
8 Og Jordens Nytte er for Alle; en Konge (selv) bliver betjent af Ageren.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.
11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.
17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.