Jesaja 5:15
Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
6 En Fod skal nedtræde den, (ja) den Elendiges Fødder, de Ringes Trin.
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler.
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.
33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
52 Han haver styrtet de Mægtige fra (deres) Throner og ophøiet de Ringe.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
19 Og de Sagtmodige skulle faae mere Glæde i Herren, og de Fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige,
15 Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.
9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
15 Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.