Ordspråkene 16:18
Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
4 Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
28 Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
3 Den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim, de skulle nedtrædes med Fødder.
29 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed.