Ordspråkene 16:19
Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
9 Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
12 Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; en Langmodig er bedre end den, som haver et høit Mod.
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
11 Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
25 Herren skal udrydde de Hovmodiges Huus, men stadfæste Enkens Landemærke.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
1 Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.
17 Og Menneskets Høihed skal nedbøies, og Mændenes Høihed skal fornedres, og Herren skal alene være høi paa den samme Dag.
2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
4 Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.