Ordspråkene 15:16

Original Norsk Bibel 1866

Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 16:8 : 8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
  • 1 Tim 6:6 : 6 Vistnok er Gudsfrygt med Nøisomhed en stor Vinding;
  • Sal 37:16 : 16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
  • Fork 5:10-12 : 10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)? 11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove. 12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,
  • Ordsp 10:22 : 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
  • Ordsp 28:6 : 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
  • Fork 2:10-11 : 10 Og Alt, hvad mine Øine begjærede, tog jeg ikke fra dem, jeg negtede mit Hjerte ingen Glæde, thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbeide, og dette var min Deel af alt mit Arbeide. 11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
  • Fork 2:18-23 : 18 Og jeg hadede alt mit Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen, at jeg skulde efterlade det til et Menneske, som skulde være efter mig. 19 Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed. 20 Derfor vendte jeg mig omkring at mistrøste mit Hjerte over alt det Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen. 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke. 22 Thi hvad haver dog Mennesket af alt sit Arbeide og af sit Hjertes Fortærelse, som han arbeider med under Solen? 23 Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.

  • 16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kjærlighed hos, end en fed Oxe, naar der er Had hos.

  • 23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

  • 6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 1 Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.

  • 15 Alle den Elendiges Dage ere onde, men et godt Mod er et ideligt Gjæstebud.

  • 6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.

  • 4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • 16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 75%

    19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

    20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

  • 33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.

  • 14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

  • 72%

    26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

    27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

  • 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.

  • 17 Lad dit Hjerte ikke være nidkjært imod Syndere, men (holde sig) hver Dag i Herrens Frygt.

  • 72%

    2 Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.

    3 Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).

  • 6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.

  • 20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

  • 9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.

  • 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.

  • 71%

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

    14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.

  • 13 Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.

  • 27 Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 13 Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.

  • 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.

  • 16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

  • 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.

  • 5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.

  • 27 Den, som er meget gjerrig, forstyrrer sit Huus, men den, som hader Gaver, skal leve.

  • 25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.

  • 13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 10 Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.

  • 2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.