Ordspråkene 22:1

Original Norsk Bibel 1866

Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 7:1 : 1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.
  • 1 Kong 1:47 : 47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.
  • Luk 10:20 : 20 Dog glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder underdanige; men glæder eder mere over, at eders Navne ere skrevne i Himlene.
  • Apg 7:10 : 10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus.
  • Fil 4:3 : 3 Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem, thi de have stridt med mig i Evangelio, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog.
  • Hebr 11:39 : 39 Og disse alle, enddog de havde godt Vidnesbyrd formedelst deres Tro, naaede ikke Forjættelsen,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.

  • 1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.

  • 75%

    18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.

    19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.

  • 75%

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

    14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

    15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

  • 74%

    10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).

    11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

  • 2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.

  • 4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.

  • 8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.

  • 22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.

  • 7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.

  • 15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

  • 16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.

  • 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.

  • 70%

    22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

    23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

  • 11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • 70%

    20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.

    21 Det er ikke godt at ansee en Person; thi en Mand kan overtræde for et Stykke Brøds Skyld.

    22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.

  • 2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.

  • 15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

  • 35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,

  • 22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?

  • 12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.

  • 16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.

  • 8 Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.

  • 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.

  • 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

  • 24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.

  • 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.