Salmene 19:10
Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.
Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.
13 Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
9 Herrens Befalinger ere rette, som glæde Hjertet; Herrens Bud er reent, som oplyser Øinene.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
16 Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.
6 Deres Dommere ere nedstyrtede ved Siderne af en Klippe, men de have hørt mine Ord, at de vare liflige.
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
2 Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt.
12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.
16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
10 Hvor deilig er din (megen) Kjærlighed, min Søster, o Brud! hvad er din megen Kjærlighed bedre end Viin, og dine Salvers Lugt bedre end alle (kostelige) Urter!
11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.
6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
19 (Naar) det skeer, som man begjærer, (da) er det sødt for Sjælen, men at vige fra Ondt er Daarer en Vederstyggelighed.
14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.
10 Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
6 Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
10 Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!
13 Hans Kinder ere som (kostelige) Urters Bed, som Urtekoste; hans Læber ere som Lilier, der dryppe med flydende Myrrha.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
12 Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir.
2 Det er ligesom den gode Olie paa Hovedet, som nedflyder paa Skjægget, paa Arons Skjæg, som nedflyder paa hans Klæders Søm.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.