Ordspråkene 24:13

Original Norsk Bibel 1866

Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Høys 5:1 : 1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
  • Jes 7:15 : 15 Han skal æde Smør og Honning, indtil han forstaaer at forkaste det Onde og at udvælge det Gode.
  • Ordsp 25:16 : 16 Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.
  • Ordsp 25:27 : 27 At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.
  • Høys 4:11 : 11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honningkage; der er Honning og Melk under din Tunge, og dine Klæders Lugt er ligesom Lugt af Libanon.
  • Sal 19:10 : 10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.
  • Sal 119:103 : 103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
  • Matt 3:4 : 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.

  • 78%

    23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

    24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.

  • 14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

  • 103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!

  • 7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.

  • 10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.

  • 15 Han skal æde Smør og Honning, indtil han forstaaer at forkaste det Onde og at udvælge det Gode.

  • 29 Da sagde Jonathan: Min Fader har forstyrret Landet; seer, Kjære, at mine Øine ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning.

  • 27 At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.

  • 72%

    25 Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken.

    26 Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed.

    27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart.

  • 17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt.

  • 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • 71%

    8 Og nogle Dage derefter kom han tilbage for at tage hende, og han veg (af Veien) for at besee Løvens Aadsel; og see, der var en Biesværm i Løvens Krop, og Honning.

    9 Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop.

  • 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.

  • 21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

  • 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 71%

    1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

    2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

    3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

  • 71%

    15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),

    16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.

  • 12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,

  • 8 Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).

  • 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

  • 14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 22 Og det skal skee, fordi de skulle give megen Melk, at man skal æde Smør; thi hver, som bliver tilovers midt i Landet, skal æde Smør og Honning.

  • 3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! du skal bespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rolle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.

  • 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 17 Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.

  • 27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 43 Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig tilkjende, hvad har du gjort? og Jonathan gav ham tilkjende og sagde: Jeg smagte med det Yderste af den Kjep, som er i min Haand, lidet Honning, see, her er jeg, skal jeg døe?

  • 5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.

  • 2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

  • 22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.

  • 17 Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør.

  • 8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.

  • 11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

  • 13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.