Dommernes bok 14:8

Original Norsk Bibel 1866

Og nogle Dage derefter kom han tilbage for at tage hende, og han veg (af Veien) for at besee Løvens Aadsel; og see, der var en Biesværm i Løvens Krop, og Honning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 29:21 : 21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.
  • Matt 1:20 : 20 Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    9Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop.

    10Og der hans Fader kom ned til Qvinden, da gjorde Samson der et Gjæstebud; thi saaledes (pleiede) de unge Karle at gjøre.

    11Og det skede, der de saae ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham.

  • 80%

    1Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre.

    2Og han kom op og gav sin Fader og sin Moder tilkjende, og sagde: Jeg haver seet en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre; saa tager mig nu hende til Hustru.

    3Og hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Qvinde iblandt dine Brødres Døttre og iblandt alt mit Folk, at du gaaer hen at tage en Hustru af de uomskaarne Philister? og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øine.

    4Men hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte Leilighed af Philisterne; men Philisterne herskede paa den samme Tid over Israel.

    5Saa gik Samson og hans Fader og hans Moder ned til Thimna; og de kom til Thimnæ Viingaarde, og see, da kom en ung Løve brølende imod ham.

    6Og Herrens Aand kom heftig paa ham, og han sled den istykker, som man slider et Kid, og (han havde) ikke Noget i sin Haand; og han gav ikke sin Fader eller sin Moder tilkjende, hvad han havde gjort.

    7Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine.

  • 74%

    17Og hun græd over ham paa den syvende Dag, som de havde Gjæstebud; og det skede paa den syvende Dag, da forklarede han den for hende, thi hun trængte ham; og hun forklarede den mørke Tale for sit Folks Børn.

    18Da sagde Mændene af Staden til ham paa den syvende Dag, for Solen gik ned: Hvad er sødere end Honning, og hvad er stærkere end en Løve? da sagde han til dem: Dersom I ikke havde pløiet med min Kalv, havde I ikke fundet paa min mørke Tale.

    19Og Herrens Aand kom heftig over ham, og han gik ned til Asklon og slog tredive Mænd af dem, og tog deres Klæder og gav dem, som forklarede den mørke Tale, (Klædningerne) til at omskifte med; og hans Vrede optændtes, og han gik op til sin Faders Huus.

    20Men Samsons Hustru blev given hans Selskabsbroder, som havde været i Selskab med ham.

  • 28Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Veien, og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædet af Legemet og ikke sønderbrudt Asenet.

  • 74%

    25Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken.

    26Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed.

    27Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart.

  • 73%

    1Og det skede (nogle) Dage derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gjedekid, og han sagde: Jeg vil gaae til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedede ham ikke at komme ind.

    2Og hendes Fader sagde: Jeg sagde forvist, at du havde visseligen faaet Had til hende, og jeg gav din Selskabsbroder hende; er ikke hendes yngre Søster bedre end hun? Kjære, lad hende være din istedetfor denne.

    3Da sagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uskyldig mere end Philisterne, naar jeg gjør Ondt imod dem.

    4Og Samson gik hen og greb tre hundrede Ræve, og han tog Blus og vendte Stjert til Stjert, og satte et Blus midt imellem to Stjerter.

  • 73%

    14Og han sagde til dem: Der udgik Mad af Æderen, og der udgik Sødhed af den Stærke; og de kunde ikke forklare den mørke Tale i tre Dage.

    15Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?

  • 72%

    23Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

    24Saa drog han bort, og en Løve fandt ham paa Veien og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Veien, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.

    25Og see, Folk, som gik der frem og saae Legemet kastet paa Veien og Løven staae hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, hvor den gamle Prophet boede.

    26Der Propheten, som førte ham tilbage fra Veien, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var Herrens Mund gjenstridig; derfor gav Herren Løven ham, og den sønderbrød ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talede til ham.

  • 13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.

  • 29Da sagde Jonathan: Min Fader har forstyrret Landet; seer, Kjære, at mine Øine ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning.

  • 15Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.

  • 4Og det skede derefter, at han fik Kjærlighed til en Qvinde ved den Bæk Sorek; og hendes Navn var Dalila.

  • 69%

    5Og hun saae, at hun havde (vel) havt Haab, (men) hendes Haab var borte, da tog hun en (anden) af sine Unger (og) gjorde en ung Løve af ham.

    6Og han vandrede midt iblandt Løver, han blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.

  • 1Og Samson gik til Assa, og han saae der en Qvinde, en Skjøge, og kom til hende.

  • 29og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.

  • 12Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?

  • 34Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden.

  • 25Og han gik derfra til det Bjerg Carmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria.

  • 3Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.

  • 67%

    7Men Samson sagde til dem: Ville I saa gjøre? naar jeg har faaet hevnet mig paa eder, da vil jeg derefter holde op.

    8Og han slog dem Hoften og Laarene med et stort Slag; og han gik ned og boede i en Hule i den Klippe Etham.

  • 8Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 25Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem.

  • 20Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.

  • 16Haver du fundet Honning, (da) æd din Nødtørft, at du ei maaskee skal mættes deraf og udspye det.

  • 14Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen.

  • 3Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.

  • 36Da sagde han til ham: Fordi du ikke adlød Herrens Røst, see, da skal, naar du gaaer fra mig, en Løve slaae dig; og han gik fra ham, og en Løve fandt ham og slog ham.