2 Samuelsbok 17:29
og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.
og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Meel og stegte Ax og Bønner og Lindser, ogsaa (af de samme) tørrede,
11 Og de fandt en ægyptisk Mand paa Marken, og de toge ham (med sig) til David; og de gave ham Brød, og han aad, og de gave ham Vand at drikke.
12 De gave ham og en Klump Figen og to Klaser Rosiner, og han aad, og hans Aand kom til ham igjen; thi han havde ikke ædet Brød eller drukket Vand i tre Dage og tre Nætter.
17 Og Isai sagde til David, sin Søn: Kjære, tag til dine Brødre denne Epha stegte Ax og disse ti Brød, og løb til Leiren til dine Brødre.
18 Men disse ti ferske Oste skal du bringe til Høvedsmanden over de Tusinde; og du skal besøge dine Brødre, om (det gaaer dem) vel, og du skal tage et Pant fra dem.
25 Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken.
26 Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed.
27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart.
28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
29 Da sagde Jonathan: Min Fader har forstyrret Landet; seer, Kjære, at mine Øine ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning.
30 Ja, gid Folket havde ædet idag af sine Fjenders Bytte, som det fandt; thi endnu har Slaget ikke været stort imod Philisterne.
13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,
14 Smør af Koer og Melk af Faar, med det Fede af Lam og Vædere, fødte i Basan, og Bukke, med den allerbedste Hvede; og du maatte drikke Viin, som er Viindrueblod.
39 Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.
40 Ja og de, som vare nær hos dem, indtil Isaschar og Sebulon og Naphthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øxnene, Spise af Meel, Klumper Figen og Klaser Rosiner og Viin og Olie og Øxne og Faar i Mangfoldighed; thi der var en Glæde i Israel.
1 Da David var gaaet lidet over fra Toppen, see, da (kom) Ziba, Mephiboseths Tjener, imod ham med et Par sadlede Asener, og paa dem vare to hundrede Brød og hundrede (Klaser) Rosiner og hundrede (Stykker) Sommerfrugt og en Flaske Viin.
2 Og Kongen sagde til Ziba: Hvad vil du dermed? og Ziba sagde: Asenerne skulle være for Kongens Huus til at ride paa, og Brødet og Sommerfrugten til at æde for de unge Karle, og Vinen til at drikke for den, som bliver træt i Ørken.
19 Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting.
19 Og han uddeelte til alt Folket, til al Israels Mangfoldighed, baade Mand og Qvinde, til hver en Brødkage og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin); saa gik alt Folket bort, hver til sit Huus.
22 Og det skal skee, fordi de skulle give megen Melk, at man skal æde Smør; thi hver, som bliver tilovers midt i Landet, skal æde Smør og Honning.
3 Og han uddeelte for hver Mand i Israel, baade Mænd og Qvinder, hver et heelt Brød og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin).
14 Og Kongen kom ind, og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederqvægedes der.
23 ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
20 Da tog Isai et Asen med Brød og en Flaske Viin og et Gjedekid, og sendte det ved Davids, sin Søns, Haand til Saul.
20 Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.
21 Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
35 Der alt Folket kom ind, at de vilde komme David til at æde Brød, der det var endnu Dag, da svoer David og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge end saa dertil, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaaer ned!
25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade; og de stode op og gik bort den samme Nat.
8 Og han tog Smør og Melk og Kalven, som han havde ladet berede, og satte for dem; og han stod hos dem under Træet, og de aade.
13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.
15 Og David gik hen og kom tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaaqvæg i Bethlehem.
40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
22 Mon der skal slagtes smaat Qvæg og stort Qvæg for dem, at der kan findes (nok) til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan findes (nok) til dem?
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?
16 De, som hade Herren, skulde smigre for ham, men deres Tid skulde være evindeligen.
23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt.
15 Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.
32 Og Folket lavede Byttet til, og de toge Faar og Øxne og Kalve, og slagtede paa Jorden; og Folket aad med Blodet.
15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
33 og stort Qvæg, to og halvfjerdsindstyve tusinde;
9 Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop.
18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
16 Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
12 Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
18 Da skyndte Abigail sig og tog to hundrede Brød og to Flasker Viin og fem tillavede Faar og fem Maader stegte Ax og hundrede Klaser Rosiner og to hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.
14 Kommer en Tørstig imøde med Vand, I Indbyggere i Themas Land! forekommer den, som flyer, med hans Brød!
12 Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Reisen af vore Huse den Dag, vi gik ud at vandre til eder; men see, nu er det tørt, og det er mullent.