Salmenes bok 105:40
(Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
(Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre,
24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
31 Da foer der et Veir ud fra Herren, og førte Vagteler fra Havet, og strøede (dem) over Leiren, her ved en Dags Reise, og der ved en Dags Reise (langt), trindt omkring Leiren, og ved to Alen (høit) over Jorden.
32 Da stod Folket op den samme ganske Dag og den ganske Nat og den anden ganske Dag, og de sankede Vagteler; hvo mindst havde, havde sanket ti Homer; og de bredte dem flux ud trindt omkring Leiren.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?
20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?
12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud.
13 Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren.
15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.
4 Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei.
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.
21 Og Mose sagde: Sex hundrede tusinde Mænd tilfods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du, du siger: Jeg vil give dem Kjød, og de skulle æde en (heel) Maaneds Dage.
22 Mon der skal slagtes smaat Qvæg og stort Qvæg for dem, at der kan findes (nok) til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan findes (nok) til dem?
32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.
20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
9 Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.
18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.
29 og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.
35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.
15 Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl.
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
16 Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad.
3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
4 Og det menige Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begjærlighed; derfor begyndte ogsaa Israels Børn igjen at græde og sagde: Hvo vil give os Kjød at æde?
4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
42 Og de aade alle og bleve mætte.
5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.