Salmenes bok 105:39
Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
19 Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.
21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.
12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
37 Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
38 Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
22 Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.
15 Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.
16 Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.
17 Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.
32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær.
28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
23 Og Mose rakte sin Kjep op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der foer Ild over Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægypti Land.
9 Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.
34 Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
13 Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren.
34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
21 Og naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen foer op om Morgenen, da reiste de; eller (det skede) om Dagen eller om Natten, at Skyen foer op, da reiste de.
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
19 Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet, og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.
9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
21 Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op imod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægypti Land, at man kan føle Mørket.
22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
7 Han talede til dem udi en Skystøtte; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.
25 Og han optændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.