Salmenes bok 78:24
og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.
27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre,
39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød.
31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.
32 Da sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Moses gav eder ikke det Brød af Himmelen; men min Fader giver eder det Brød af Himmelen, som er det sande.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.
6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.
7 Men det Man var som Corianderfrø, og dets Farve var ligesom Bdellions Farve.
8 Folket, de løb hid og did og sankede, og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren, og kogte det i Potten, og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.
9 Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.
14 Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden.
15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.
31 Og Israels Huus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Corianderfrø, hvidt, og smagte som en Honningkage.
32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.
4 Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.
12 Saa holdt det Man op anden Dag, efterat de havde ædet af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Man; men de aade af Canaans Lands nye Grøde i det samme Aar.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken?
20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk?
20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.
16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.
14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.
32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud.
14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt.
44 Og han gav det for dem, og de aade og levnede efter Herrens Ord.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for ham, men deres Tid skulde være evindeligen.
42 Og de aade alle og bleve mætte.