2 Mosebok 16:35

Original Norsk Bibel 1866

Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 5:12 : 12 Saa holdt det Man op anden Dag, efterat de havde ædet af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Man; men de aade af Canaans Lands nye Grøde i det samme Aar.
  • Neh 9:20-21 : 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst. 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
  • 5 Mos 8:2-3 : 2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei. 3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
  • 5 Mos 34:1-4 : 1 Og Mose gik op af Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgæ Top, som er lige imod Jericho; og Herren lod ham see alt Gileads Land indtil Dan, 2 og al Naphthali, og Ephraims og Manasse Land, og alt Judæ Land indtil det yderste Hav, 3 og Sønden og den slette (Egn), den Dal hos Jericho, (som er) Palmestaden, indtil Zoar. 4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.
  • 4 Mos 33:38 : 38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
  • 4 Mos 33:48-50 : 48 Og de reiste fra Abarims Bjerge, og de leirede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho. 49 Men de leirede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel-Sittim, paa Moabiternes slette Marker. 50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:
  • 5 Mos 1:8 : 8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
  • Sal 78:24-25 : 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn. 25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse.
  • Joh 6:30-58 : 30 Da sagde de til ham: Hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see (det) og troe dig? hvad Gjerning gjør du? 31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde. 32 Da sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Moses gav eder ikke det Brød af Himmelen; men min Fader giver eder det Brød af Himmelen, som er det sande. 33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv. 34 Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød. 35 Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste. 36 Men jeg haver sagt eder, at I have seet mig, og troe dog ikke. 37 Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud. 38 Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke for at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte. 39 Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg, skal opreise det paa den yderste Dag. 40 Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 41 Da knurrede Jøderne mod ham, fordi han sagde: Jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen. 42 Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen? 43 Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre! 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 45 Der er skrevet i Propheterne: Og de skulle alle blive underviste af Gud. Hver derfor, som hører af Faderen og lærer, kommer til mig. 46 Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen. 47 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv. 48 Jeg er det Livsens Brød. 49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde. 50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. 51 Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv. 52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde? 53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder. 54 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 55 Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke. 56 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig. 58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.
  • Neh 9:15 : 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    11 Og de aade af Landets Grøde paa anden Paaskedag, (nemlig) usyrede (Brød) og stegte Ax, lige paa denne samme Dag.

    12 Saa holdt det Man op anden Dag, efterat de havde ædet af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Man; men de aade af Canaans Lands nye Grøde i det samme Aar.

  • 81%

    14 Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden.

    15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.

    16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.

    17 Og Israels Børn gjorde saa; og sankede, En mere, og en Anden mindre.

    18 Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.

    19 Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.

  • 80%

    31 Og Israels Huus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Corianderfrø, hvidt, og smagte som en Honningkage.

    32 Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.

    33 Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren, at forvares til eders Efterkommere.

    34 Ligesom Herren befoel Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet, at forvares.

  • 36 Men en Omer er en Tiendepart af en Epha.

  • 6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.

  • 6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.

  • 74%

    3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.

    4 Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei.

  • 31 Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.

  • 74%

    39 Og de bagte af den Deig, som de førte af Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret, fordi de bleve uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve, og havde ei heller beredt sig Tæring.

    40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.

  • 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.

  • 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.

  • 13 Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.

  • 73%

    8 Folket, de løb hid og did og sankede, og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren, og kogte det i Potten, og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.

    9 Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.

  • 14 Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem.

  • 72%

    3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.

    4 Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.

  • 49 Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.

  • 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —

  • 36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 18 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, derhen, som jeg vil føre eder,

  • 71%

    33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.

    34 Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespeidet Landet,(som vare) fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgjerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme min Afvendelse.

  • 21 Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen (skinnede) hed, saa smeltedes det.

  • 12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud.

  • 25 Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus?

  • 25 Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.

  • 5 Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.

  • 70%

    24 Og de lode det ligge indtil Morgenen, saasom Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.

    25 Da sagde Mose: Æder det idag, thi det er Sabbat idag for Herren; idag skulle I ikke finde det paa Marken.

  • 1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efterat de udgik af Ægypti Land.

  • 21 Og Mose sagde: Sex hundrede tusinde Mænd tilfods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du, du siger: Jeg vil give dem Kjød, og de skulle æde en (heel) Maaneds Dage.

  • 5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,

  • 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.