2 Mosebok 16:24

Original Norsk Bibel 1866

Og de lode det ligge indtil Morgenen, saasom Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 16:20 : 20 Dog adløde de ikke Mose, men Somme levnede deraf til om Morgenen; saa voxede der Orme udi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.
  • 2 Mos 16:33 : 33 Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren, at forvares til eders Efterkommere.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    18Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.

    19Og Mose sagde til dem: Ingen skal levne deraf til om Morgenen.

    20Dog adløde de ikke Mose, men Somme levnede deraf til om Morgenen; saa voxede der Orme udi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.

    21Og de sankede hver Morgen deraf, hver saa meget, som han kunde æde, men naar Solen (skinnede) hed, saa smeltedes det.

    22Og det skede paa den sjette Dag, da sankede de dobbelt Brød, to Omer for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gave Mose det tilkjende

    23Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: Imorgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som overbliver, det lader ligge for eder i Forvaring indtil imorgen.

  • 83%

    25Da sagde Mose: Æder det idag, thi det er Sabbat idag for Herren; idag skulle I ikke finde det paa Marken.

    26Sex Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være (at finde).

    27Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet.

    28Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?

    29Seer, at Herren haver givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, Ingen udgaae af sit Sted paa den syvende Dag.

    30Og Folket hvilede paa den syvende Dag.

    31Og Israels Huus kaldte dets Navn Man; og det var ligesom Corianderfrø, hvidt, og smagte som en Honningkage.

    32Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.

    33Og Mose sagde til Aron: Tag en Krukke og læg en Omer fuld af Man derudi, og sæt det ned for Herren, at forvares til eders Efterkommere.

    34Ligesom Herren befoel Mose, saa satte Aron det ned for Vidnesbyrdet, at forvares.

    35Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.

  • 75%

    4Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei.

    5Og det skal skee paa den sjette Dag, da skulle de tillave det, som de bære (hjem); og det skal være dobbelt saa meget, som det, de sanke (ellers) hver Dag.

  • 10Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.

  • 75%

    13Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren.

    14Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden.

    15Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.

    16Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.

  • 73%

    3Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.

    4Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen.

  • 34Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt.

  • 30Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.

  • 12De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen, og ikke bryde (noget) Been paa det; efter al Paaskelammets Skik skulle de gjøre med det.

  • 70%

    8Folket, de løb hid og did og sankede, og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren, og kogte det i Potten, og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.

    9Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.

  • 32Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.

  • 26Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 32Da stod Folket op den samme ganske Dag og den ganske Nat og den anden ganske Dag, og de sankede Vagteler; hvo mindst havde, havde sanket ti Homer; og de bredte dem flux ud trindt omkring Leiren.

  • 8Og Mose sagde: (I skulle finde det,) naar Herren giver eder Kjød at æde iaften, og Brød imorgen, til at mættes, thi Herren haver hørt eders megen Knur, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders megen Knur var ikke imod os, men imod Herren.

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 34Saa tog Folket sin Deig op, før den blev syret, deres Deigtruge, bundne i deres Klæder, paa deres Axler.

  • 3Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Huus, thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra; og syret Brød skal ikke ædes.

  • 23Og han lagde Brød derpaa i Orden for Herrens Ansigt, saasom Herren hande befalet Mose.

  • 18Og til Folket skal du sige: Helliger eder til imorgen, saa skulle I æde Kjød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kjød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kjød, at I skulle æde.

  • 69%

    16Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.

    17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 16Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron.

  • 14Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.

  • 26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 39Og de bagte af den Deig, som de førte af Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret, fordi de bleve uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve, og havde ei heller beredt sig Tæring.

  • 25Du skal ikke offre mit Slagtoffers Blod med syret (Brød); og Paaskehøitidens Slagtoffer skal ikke ligge Natten over til om Morgenen.

  • 13Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25Og Herren talede til Mose og sagde: