2 Mosebok 8:14
Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.
Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse, og fra dine Tjenere og fra dit Folk; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.
12Saa gik Mose og Aron ud fra Pharao; og Mose raabte til Herren formedelst Frøerne, som han havde skikket over Pharao.
13Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne af Husene, af Gaardene og af Agrene.
2Og dersom du vægrer dig for at lade dem fare, see, da vil jeg plage al din Grændse med Frøer.
3Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Huus, og i dit Sengkammer, og paa din Seng, og i dine Tjeneres Huus, og iblandt dit Folk, og i dine Ovne, og i dine Deigtruge.
4Og Frøerne skulle hoppe op paa dig, og paa dit Folk, og paa alle dine Tjenere.
5Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Ræk din Haand ud med din Kjep over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøer komme op over Ægypti Land.
6Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten; og der kom Frøer op og skjulte Ægypti Land.
7Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægypti Land.
8Da kaldte Pharao ad Mose og Aron, og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maae offre til Herren.
9Og Mose sagde til Pharao: Hav du Æren for mig, og siig, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle udryddes fra dig og fra dine Huse; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.
24Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.
29Han vendte deres Vand til Blod, og han dræbte deres Fiske.
30Deres Land udgav mangfoldeligen Frøer (af sig, indtil) i deres Kongers (inderste) Kammere.
31Han talede, saa kom der allehaande Utøi, Luus i alt deres Landemærke.
21Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.
8Da sagde Herren til Mose og til Aron: Tager eder eders Næver fulde af Aske af Ovnen, og Mose skal slaae den ud mod Himmelen for Pharaos Øine.
9Og den skal vorde til Støv over alt Ægypti Land, og den skal blive til Bylder, som skulle løbe ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster i alt Ægypti Land.
10Saa toge de Aske af Ovnen og stode for Pharao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som løb ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster.
11Og Koglerne kunde ikke staae for Mose, for Bylderne; thi der vare Bylder paa Koglerne og paa alle Ægypter.
44og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem.
45Han havde sendt allehaande Uting paa dem, som aad dem, og Frøer, som fordærvede dem.
18Og Fiskene, som ere i Floden, skulle døe, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle kjedes ved at drikke Vand af Floden.
15Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
16Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Ræk din Kjep ud og slaa Støvet paa Jorden, og det skal blive til Luus i alt Ægypti Land.
17Og de gjorde saa; og Aron udrakte sin Haand med sin Kjep og slog Støvet paa Jorden, og det blev til Luus paa Mennesker og paa Fæet; alt Støvet i Landet blev Luus, i ganske Ægypti Land.
18Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, for at lade Luus komme frem, men de kunde ikke; og der vare Luus paa Menneskene og paa Fæet.
31Saa gjorde Herren efter Mose Ord, og borttog allehaande Utøi fra Pharao, fra hans Tjenere og fra hans Folk, der blev ikke een igjen.
12Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægypti Land efter Græshopper, og de skulle opkomme over Ægypti Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.
13Saa rakte Mose sin Kjep ud over Ægypti Land, og Herren lod komme Østenveir i Landet den samme hele Dag og hele Nat; og det skede om Morgenen, at Østenveiret opførte Græshopperne.
14Og der kom Græshopper op over alt Ægypti Land og lode sig ned i al Ægypti Grændse; de vare meget svare; før dem vare der ikke saaledes Græshopper, og efter dem skal der ikke være saaledes.
15Thi de skjulte al Landets Kreds, og Landet blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers, og der blev intet Grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i alt Ægypti Land.
20Dog adløde de ikke Mose, men Somme levnede deraf til om Morgenen; saa voxede der Orme udi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.
21Thi dersom du ikke lader mit Folk fare, see, da lader jeg komme allehaande Utøi paa dig og paa dine Tjenere, og paa dit Folk og i dine Huse, at de Ægypters Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøi, og tilmed Landet, som de ere udi.
24Og de lode det ligge indtil Morgenen, saasom Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.
8Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
19Og Herren vendte et saare stærkt Vestenveir, og det optog Græshopperne og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i al Ægypti Grændse.
3Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.
8Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand.
32Da stod Folket op den samme ganske Dag og den ganske Nat og den anden ganske Dag, og de sankede Vagteler; hvo mindst havde, havde sanket ti Homer; og de bredte dem flux ud trindt omkring Leiren.
33Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.
20(men) en Maaneds Dage, indtil det gaaer ud af eders Næse og er eder til en Afsky, fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten?
10Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren
20Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
29Og Mose sagde: See, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at allehaande Utøi skal vige fra Pharao og fra hans Tjenere og fra hans Folk imorgen; men aleneste, at Pharao ikke bedrager mig mere, saa han ei lader Folket fare, at offre til Herren.