2 Mosebok 12:34
Saa tog Folket sin Deig op, før den blev syret, deres Deigtruge, bundne i deres Klæder, paa deres Axler.
Saa tog Folket sin Deig op, før den blev syret, deres Deigtruge, bundne i deres Klæder, paa deres Axler.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38Ja og en stor Hob af Allehaande drog op med dem, og Faar og Øxne, ja ganske meget Fæ.
39Og de bagte af den Deig, som de førte af Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret, fordi de bleve uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve, og havde ei heller beredt sig Tæring.
40Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar.
33Og Ægypterne trængte haardt paa Folket, at drive dem hasteligen ud af Landet; thi de sagde: Vi døe alle.
35Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begjæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
36Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øine at de laante dem; og de skilte Ægypterne derved.
10Og I skulle ikke levne Noget deraf indtil om Morgenen; men det, som levnes deraf indtil om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
11Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
4da handlede ogsaa de med List, og gik hen og gave sig ud for Sendebud; og de toge gamle Sække paa deres Asener, og gamle sønderrevne og bødte Læderflasker til Viin,
5og gamle og lappede Skoe paa deres Fødder, og gamle Klæder paa sig; og alt Brødet til deres Tæring var tørt (og) mullent.
12Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Reisen af vore Huse den Dag, vi gik ud at vandre til eder; men see, nu er det tørt, og det er mullent.
13Og disse ere Læderflasker til Viin, som vi fyldte, (der de vare) nye, see, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Skoe ere blevne gamle for denne saare lange Veis Skyld.
32Og Mose sagde: Dette er det Ord, som Herren befoel: Fyld en Omer deraf, at forvares til eders Efterkommere, paa det de maae see det Brød, som jeg bespiste eder med i Ørken, der jeg udførte eder af Ægypti Land.
3Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage.
3Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Huus, thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra; og syret Brød skal ikke ædes.
20Intet Syret skulle I æde, I skulle æde usyrede (Brød) i alle eders Boliger.
12Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.
8Og de skulle æde Kjødet i den samme Nat, stegt ved Ild; og usyrede (Brød) med beske (Urter) skulle de æde dertil.
27da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
5Og de gik nær til og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Leiren, saasom Mose havde sagt.
18Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land
21Og jeg vil give dette Folk Naade hos Ægypterne, og det skal skee, naar I skulle reise, skulle I ikke reise tomhændede.
22Men hver Qvinde skal begjære af hendes Naboerske og af den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder; og (dem) skulle I lægge paa eders Sønner og paa eders Døttre, og skille Ægypterne derved.
23Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: Imorgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som overbliver, det lader ligge for eder i Forvaring indtil imorgen.
24Og de lode det ligge indtil Morgenen, saasom Mose befalede; og det lugtede ikke ilde, og der var ikke Orm i det.
15I skulle æde usyrede (Brød) syv Dage, ja paa den første Dag skulle I holde op at bruge Suurdeig i eders Huse; thi hver den, som æder syret (Brød) fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
25Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
17Og I skulle holde de usyrede (Brøds Høitid), thi lige paa denne samme Dag udførte jeg eders Hære af Ægypti Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere med en evig Skik.
18I den (første Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen, skulle I æde usyrede (Brød), indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
13Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.
14Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen.
10De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
4Og du skal udføre dit Tøi som Flyttetøi om Dagen for deres Øine, og du, du skal drage ud om Aftenen for deres Øine, ligesom man drager ud, (naar man vil) flytte.
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
6Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.
4Der Folket hørte denne onde Tale, da sørgede de, og Ingen satte sin Prydelse paa sig.
5Thi Herren havde sagt til Mose: Siig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk, jeg kunde eengang hasteligen fare op midt iblandt dig og fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg maa vide, hvad jeg skal gjøre ved dig.
6Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse, fra det Bjerg Horeb.
4Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.
26Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.
2og usyrede Brød og usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; dem skal du gjøre af Hvedemæl.
18Du skal holde de usyrede (Brøds) Høitid, du skal æde usyrede (Brød) i syv Dage, som jeg haver befalet dig, til den bestemte Tid, i Abib Maaned; thi i Abib Maaned gik du ud af Ægypten.
16Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.
8Folket, de løb hid og did og sankede, og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren, og kogte det i Potten, og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
20Det Første af eders Deige, nemlig en Kage, skulle I opløfte til en Opløftelse; ligesom Opløftelsen af Laden, saaledes skulle I opløfte den.
12Og du skal æde en Bygkage; og den, den skal du bage for deres Øine ved Skarn, som er gaaet fra et Menneske.
6Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.