2 Mosebok 5:12
Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.
Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.
5 Og Pharao sagde ydermere: See, Folket er nu meget i Landet, og I ville komme dem til at høre op fra deres Byrder.
6 Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde:
7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm at brænde Tegl med, som tilforn; lader dem selv gaae at sanke sig Halm.
8 Og lægger dem (alligevel) paa (at gjøre) det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; formindsker Intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaae hen, vi ville offre til vor Gud.
9 Lader Trældommen blive svar over Mændene, at de have at gjøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.
10 Da udgik Folkets Plagere og dets Fogeder, og sagde til Folket, sigende: Saa siger Pharao: Jeg giver eder ikke Halm.
11 Gaaer selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal Intet formindskes af eders Trældom.
13 Og Plagerne dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gjerning, (hver) Dags Forretning paa sin Dag, ligesom da I havde Halm.
14 Og Israels Børns Fogeder bleve slagne, hvilke Pharaos Plagere havde sat over dem, og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gjerning, at gjøre Tegl, som tilforn, saa og igaar og idag?
15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?
16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri.
17 Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaae hen, vi ville offre til Herren.
18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.
19 Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag.
20 Og de gik Mose og Aron imøde og stode imod dem, der de gik ud fra Pharao.
11 Saa satte de Skattens Betjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede (da) Pharao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.
12 Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.
13 Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
12 Og jeg vil gjøre Ægypti Land til en Ødelæggelse midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være en Ødelæggelse midt iblandt de ødelagte Stæder, fyrretyve Aar; og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Hedningerne, og bortkaste dem i Landene.
33 Og Ægypterne trængte haardt paa Folket, at drive dem hasteligen ud af Landet; thi de sagde: Vi døe alle.
34 Saa tog Folket sin Deig op, før den blev syret, deres Deigtruge, bundne i deres Klæder, paa deres Axler.
35 Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begjæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
36 Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øine at de laante dem; og de skilte Ægypterne derved.
12 Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægypti Land efter Græshopper, og de skulle opkomme over Ægypti Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.
27 Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet.
32 Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.
33 Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.
8 Da sagde Herren til Mose og til Aron: Tager eder eders Næver fulde af Aske af Ovnen, og Mose skal slaae den ud mod Himmelen for Pharaos Øine.
55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
15 Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.
12 Og jeg vil antænde en Ild i Ægyptens Guders Huse, og han skal opbrænde dem, og han skal tage dem fangne, og han skal iføre sig Ægypti Land, ligesom en Hyrde ifører sit Klædebon, og drage ud derfra med Fred.
15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
15 Thi de skjulte al Landets Kreds, og Landet blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers, og der blev intet Grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i alt Ægypti Land.
23 Og jeg vil adsprede Ægypterne iblandt Hedningerne, og jeg vil bortkaste dem i Landene.
13 Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.
6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.
5 Og de skulle skjule Landets Kreds, at man ikke skal kunne see Landet, og de skulle opæde det Øvrige, som er reddet og blevet eder tilovers fra Hagelen, og de skulle æde hvert Træ, som oprinder hos eder af Marken.
6 Og dine Huse skulle opfyldes, og alle dine Tjeneres Huse, og alle Ægypternes Huse; hvilket dine Fædre eller dine Forfædre ikke have seet, fra den Tid, de bleve til paa Jorden, indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Pharao.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.