4 Mosebok 15:32

Original Norsk Bibel 1866

Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 35:2-3 : 2 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gjør (nogen) Gjerning paa den (Dag), skal dødes. 3 I skulle ingen Ild optænde i alle eders Boliger om Sabbatsdagen.
  • 2 Mos 16:23 : 23 Da sagde han til dem: Det er det, som Herren sagde: Imorgen er det Sabbat, Helligheds Hvile for Herren; hvad I ville bage, det bager, og hvad I ville koge, det koger; men alt det, som overbliver, det lader ligge for eder i Forvaring indtil imorgen.
  • 2 Mos 16:27-28 : 27 Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet. 28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?
  • 2 Mos 20:8-9 : 8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den. 9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte.
  • 2 Mos 31:14-15 : 14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk. 15 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gjør Arbeide paa Sabbatsdagen, skal visseligen dødes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    33 Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.

    34 Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.

    35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.

    36 Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.

  • 75%

    25 Da sagde Mose: Æder det idag, thi det er Sabbat idag for Herren; idag skulle I ikke finde det paa Marken.

    26 Sex Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være (at finde).

    27 Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet.

    28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?

    29 Seer, at Herren haver givet eder Sabbaten, derfor giver han eder paa den sjette Dag to Dages Brød; bliver hver paa sit Sted, Ingen udgaae af sit Sted paa den syvende Dag.

    30 Og Folket hvilede paa den syvende Dag.

  • 73%

    1 Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:

    2 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gjør (nogen) Gjerning paa den (Dag), skal dødes.

    3 I skulle ingen Ild optænde i alle eders Boliger om Sabbatsdagen.

    4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

  • 73%

    14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk.

    15 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gjør Arbeide paa Sabbatsdagen, skal visseligen dødes.

    16 Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt.

  • 72%

    10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.

    11 Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?

  • 23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.

  • 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.

  • 70%

    1 Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden om Sabbaten; men hans Disciple hungrede, og begyndte at plukke Ax og at ede.

    2 Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.

  • 70%

    23 Og det begav sig, at han vandrede om Sabbaten igjennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.

    24 Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?

  • 69%

    9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

    10 Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.

  • 12 Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.

  • 69%

    13 Og Herren talede til Mose og sagde:

    14 Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.

    15 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.

  • 2 Men Nogle af Pharisæerne sagde til dem: Hvi gjøre I det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaterne?

  • 2 Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham om Sabbaten, at de kunde anklage ham.

  • 9 Og Mose bar alle Kjeppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn; og de saae (dem), og de toge hver sin Kjep.

  • 15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise.

  • 16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesum og søgte at slaae ham ihjel, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

  • 22 Og udfører ingen Byrde af eders Huse om Sabbatens Dag, og I skulle ingen Gjerning gjøre; men I skulle helliggjøre Sabbatens Dag, saasom jeg bød eders Fædre.

  • 2 Saligt er det Menneske, som dette gjør, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og varer sin Haand, at den gjør slet intet Ondt.

  • 3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger.

  • 13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.

  • 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.

  • 7 Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.

  • 30 Og hver Person, som gjør nogen Gjerning paa denne samme Dag, den samme Person vil jeg ødelægge midt ud af sit Folk.

  • 12 Tag vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, saasom Herren din Gud haver budet dig.

  • 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.

  • 10 Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.

  • 17 Og Israels Børn gjorde saa; og sankede, En mere, og en Anden mindre.

  • 6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.