4 Mosebok 15:33
Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.
Og de, som fandt ham sanke Træ, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.
32 Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Træ op paa en Sabbatsdag.
34 Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gjøres ved ham.
35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.
36 Da førte al Menigheden ham ud, udenfor Leiren, og de stenede ham med Stene, og han døde, saasom Herren havde befalet Mose.
37 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Og Herren talede til Mose og sagde:
14 Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.
15 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.
23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
26 Sex Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være (at finde).
27 Og det skede, paa den syvende Dag, da udgik (Nogle) af Folket at sanke, og de fandt Intet.
9 Og Mose bar alle Kjeppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn; og de saae (dem), og de toge hver sin Kjep.
10 Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kjep ind igjen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de gjenstridige Børn; og du skal gjøre en Ende paa deres megen Knur imod mig, at de skulle ikke døe.
1 Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:
2 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gjør (nogen) Gjerning paa den (Dag), skal dødes.
3 I skulle ingen Ild optænde i alle eders Boliger om Sabbatsdagen.
4 Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:
15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
12 Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.
10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
5 Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.
29 Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.
6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).
3 og lad samle al Menigheden til Forsamlingens Pauluns Dør.
10 Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.
3 Men der Paulus rev en Hob Riis sammen og lagde paa Ilden, kom en Øgle ud formedelst Varmen og krøb paa hans Haand.
2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus;
33 Og Herren talede til Mose og sagde:
14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk.
15 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gjør Arbeide paa Sabbatsdagen, skal visseligen dødes.
2 Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham om Sabbaten, at de kunde anklage ham.
5 Og Herren talede til Mose og sagde:
7 Og Mose lod Kjeppene blive for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun.
5 da skal du udføre den samme Mand eller den Qvinde, som gjorde denne onde Handel, til dine Porte, den Mand eller Qvinde (siger jeg), og du skal stene dem med Steen, og de skulle døe.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
20 Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.
20 Og de gik Mose og Aron imøde og stode imod dem, der de gik ud fra Pharao.
43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
45 Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
22 Og det skede paa den sjette Dag, da sankede de dobbelt Brød, to Omer for een; saa kom alle Fyrsterne af Menigheden og gave Mose det tilkjende
12 Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.
9 Da tog Mose Kjeppen derfra, for Herrens Ansigt, saasom han havde befalet ham.
5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.