4 Mosebok 25:6

Original Norsk Bibel 1866

Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joel 2:17 : 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
  • 4 Mos 22:4 : 4 Da sagde Moab til de Midianiters Ældste: Nu vil denne Hob opslikke alt det, som er rundt omkring os, ligesom Oxen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den samme Tid.
  • 4 Mos 25:14-15 : 14 Men den slagne israelitiske Mands Navn, som blev slagen tilligemed den midianitiske (Qvinde), var Simri, Salu Søn, en Fyrste for en Faders Huus iblandt Simeoniterne. 15 Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne.
  • 4 Mos 31:2 : 2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.
  • 4 Mos 31:9-9 : 9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de. 10 Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild. 11 Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr. 12 Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho. 13 Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren. 14 Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær. 15 Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve? 16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
  • 5 Mos 29:19-21 : 19 Og det skal skee, naar han hører denne Forbandelses Ord, og han velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaae mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit Hjertes Stivhed, for at jeg kan lægge en Fuld til en Tørstig, 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.
  • Dom 2:4 : 4 Og det skede, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket deres Røst, og de græd.
  • Esra 9:1-4 : 1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes. 2 Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første. 3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket. 4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).
  • Esra 10:6-9 : 6 Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte. 7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem. 8 Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte. 9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
  • Jes 22:12 : 12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
  • Jer 3:3 : 3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.
  • Jer 8:12 : 12 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles ikke og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; paa den Tid, naar de hjemsøges, skulle de støde sig, siger Herren.
  • Jer 36:23 : 23 Og det skede, der Judi havde læst tre eller fire Blade, rev han det af med Skriverens Pennekniv og kastede det i Ilden, som var paa Skorstenen, indtil den ganske Rolle blev opbrændt i Ilden, som var paa Skorstenen.
  • Jer 42:15-18 : 15 saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der, 16 da skal det skee, det Sværd, for hvilket I frygte, skal naae eder der i Ægypti Land, og den Hunger, for hvilken I sørge, skal der hænge efter eder i Ægypten, og der skulle I døe. 17 Saa skulle alle de Mænd være, som have sat deres Ansigt til at komme i Ægypten at blive fremmede der, de skulle døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, og der skal Ingen overblive eller undkomme af dem fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem. 18 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
  • Jer 43:4-7 : 4 Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land. 5 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene toge alt det Overblevne af Juda, som vare komne tilbage fra alle Hedningerne, hvorhen de vare fordrevne, at boe i Judæ Land, 6 (nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn. 7 Og de kom til Ægypti Land, thi de hørte ikke Herrens Røst, og de kom indtil Thachpanches.
  • Jer 44:16-17 : 16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi. 17 Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.
  • Esek 9:4-6 : 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi. 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane. 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.
  • 2 Pet 2:13-15 : 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder. 14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn. 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn,
  • Jud 1:13 : 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • 4 Mos 15:30-31 : 30 Men den Person, som gjør (Noget) af Trodsighed, være sig af Indfødt eller af Fremmed, den haver forhaanet Herren, og den samme Person skal udryddes midt udaf sit Folk. 31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Mos 25:14-16
    3 vers
    77%

    14 Men den slagne israelitiske Mands Navn, som blev slagen tilligemed den midianitiske (Qvinde), var Simri, Salu Søn, en Fyrste for en Faders Huus iblandt Simeoniterne.

    15 Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne.

    16 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Mos 25:5
    77%

    5 Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver slaae sine Folk ihjel, som have føiet sig til Baal-Peor.

  • 4 Mos 31:15-16
    2 vers
    77%

    15 Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?

    16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

  • 4 Mos 25:18
    76%

    18 Thi de, de trængte eder med deres Trædskheder, med hvilke de handlede trædskeligen med eder i Peors Handel og i Cosbi Handel, (som var) en midianitisk Fyrstes Datter, deres Søster, som blev slagen paa Plagens Dag for Peors Handels Skyld.

  • 4 Mos 25:1
    75%

    1 Og Israel boede i Sittim; og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døttre.

  • 3 Mos 24:10
    74%

    10 Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.

  • 4 Mos 25:7-8
    2 vers
    74%

    7 Og Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, saae det, og han stod op midt af Menigheden og tog et Spyd, i sin Haand.

    8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.

  • 2 Mos 2:16
    73%

    16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.

  • 4 Mos 25:3
    72%

    3 Og Israel føiede sig til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel.

  • 4 Mos 5:11-13
    3 vers
    72%

    11 Og Herren talede til Mose og sagde:

    12 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,

    13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 4 Mos 12:1
    72%

    1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

  • 2 Mos 18:1-2
    2 vers
    71%

    1 Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.

    2 Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,

  • 4 Mos 31:9
    71%

    9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.

  • 4 Mos 31:1-2
    2 vers
    71%

    1 Og Herren talede til Mose og sagde:

    2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.

  • 4 Mos 27:2
    71%

    2 Og de stode for Mose Ansigt, og for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde:

  • 2 Mos 32:25
    71%

    25 Der Mose saae Folket, at det var blottet, thi Aron havde blottet det, til en Spot for deres Modstandere,

  • 2 Mos 18:5-7
    3 vers
    71%

    5 Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.

    6 Og han lod sige til Mose: Jeg Jethro, din Svoger, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.

    7 Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.

  • 4 Mos 25:10
    71%

    10 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Mos 11:10
    71%

    10 Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Pauluns Dør; og Herrens Vrede optændtes saare, ogsaa var det ondt for Mose Øine.

  • Dom 6:1
    70%

    1 Og Israels Børn gjorde Ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.

  • Jos 22:17
    70%

    17 Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed.

  • Dom 21:5
    70%

    5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.

  • 4 Mos 31:12
    70%

    12 Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.

  • 3 Mos 24:23
    70%

    23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.

  • 2 Mos 2:21
    70%

    21 Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.

  • 2 Mos 6:26
    70%

    26 Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægypti Land, efter deres Hære.

  • 4 Mos 11:30
    70%

    30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.

  • Dom 6:7
    70%

    7 Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,

  • 4 Mos 14:10
    70%

    10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn

  • 2 Mos 3:1
    69%

    1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

  • 4 Mos 14:5
    69%

    5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.

  • 4 Mos 31:25
    69%

    25 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Mos 5:5
    69%

    5 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Mos 16:26
    69%

    26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.