2 Mosebok 18:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 2:16 : 16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
  • 2 Mos 3:1 : 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
  • Sal 77:14-15 : 14 O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud? 15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
  • Sal 78:4 : 4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort.
  • Sal 78:50-53 : 50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse, 51 Og han slog alle Førstefødte i Ægypten, den første Kraft i Chams Pauluner. 52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord. 53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
  • Sal 105:5 : 5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
  • Sal 105:36-41 : 36 Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft. 37 Og han førte dem ud med Sølv og Guld, og der var ingen Skrøbelig iblandt hans Stammer. 38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem. 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten. 40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød. 41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
  • Sal 105:43 : 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
  • Sal 106:2 : 2 Hvo kan udsige Herrens vældige (Gjerninger), lade (sig) høre (med) al hans Lov?
  • Sal 106:8-9 : 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt. 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk. 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand. 11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.
  • Sal 136:10-16 : 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig; 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • Jes 63:11-13 : 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem? 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn? 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig?
  • Jer 33:9 : 9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Hedninger paa Jorden, naar de høre alt det Gode, som jeg gjør dem, og de skulle forfærdes og bæve over alt det Gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.
  • Sak 8:23 : 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.
  • Apg 7:35-36 : 35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken. 36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
  • Apg 14:27 : 27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
  • Apg 15:12 : 12 Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.
  • Apg 21:19-20 : 19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste. 20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
  • Rom 15:18 : 18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,
  • Gal 1:23-24 : 23 kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde; 24 og de prisede Gud for mig.
  • 2 Mos 4:18 : 18 Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.
  • 2 Mos 7:1-9 : 1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet. 2 Du skal tale alt det, som jeg skal befale dig, men Aron, din Broder, skal tale til Pharao, at han skal lade Israels Børn fare af sit Land. 3 Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land. 4 Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme. 5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem. 6 Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de. 7 Og Mose var fiirsindstyve Aar gammel, og Aron tre og fiirsindstyve Aar gammel, der de talede til Pharao. 8 Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende: 9 Naar Pharao taler til eder, sigende: Gjører en underlig Gjerning, da skal du sige til Aron: Tag din Kjep og kast for Pharaos Ansigt; den skal blive til en Slange. 10 Da kom Mose og Aron til Pharao, og gjorde saa, eftersom Herren havde befalet; og Aron kastede sin Kjep for Pharao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange. 11 Da kaldte ogsaa Pharao ad de Vise og Troldkarlene, og de gjorde ogsaa, de ægyptiske Koglere, ligesaa med deres Besværgelser. 12 Og de kastede hver sin Kjep, og de bleve Slanger; men Arons Kjep opslugte deres Kjeppe. 13 Og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt. 14 Og Herren sagde til Mose: Pharaos Hjerte er haardt, han vægrer sig for at lade Folket fare. 15 Gak til Pharao aarle, see, han gaaer ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Kjep, som var forvandlet til en Slange, skal du tage i din Haand.
  • 4 Mos 10:29 : 29 Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel.
  • Jos 2:10 : 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.
  • Jos 9:9 : 9 Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saare langt fraliggende Land for Herrens din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten,
  • Dom 4:11 : 11 Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.
  • Neh 9:10-11 : 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag. 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
  • Sal 34:2 : 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
  • Sal 44:1 : 1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
  • 2 Mos 2:18 : 18 Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart (igjen) idag?
  • 2 Mos 2:21 : 21 Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    4 og den andens Navn Elieser, thi (han sagde:) Min Faders Gud (er kommen) mig til Hjælp og haver friet mig fra Pharaos Sværd.

    5 Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.

    6 Og han lod sige til Mose: Jeg Jethro, din Svoger, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.

    7 Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.

    8 Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.

    9 Da blev Jethro glad for alt det Gode, som Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.

    10 Og Jethro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Pharaos Haand, som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand!

    11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.

    12 Og Jethro, Mose Svoger, tog Brændoffer og Slagtoffere til Gud; saa kom Aron og alle de Ældste af Israel, at faae Mad med Mose Svoger for Guds Ansigt.

    13 Og det skede om anden Dagen, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.

    14 Der Mose Svoger saae alt det, han gjorde med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Ting, som du gjør med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staaer for dig fra Morgen indtil Aften?

    15 Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.

    16 Naar de have nogen Handel, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans Næste, og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.

    17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør.

  • 2 Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,

  • 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

  • 24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde.

  • 27 Og Mose lod sin Svoger fare, og han gik til sit Land.

  • 78%

    18 Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.

    19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

    20 Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner, og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægypti Land; og Mose tog Guds Kjep i sin Haand.

  • 29 Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel.

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 74%

    15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.

    16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.

    17 Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.

    18 Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart (igjen) idag?

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 8 Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.

  • 10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.

  • 3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:

  • 31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.

  • 17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

  • 3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.

  • 13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.

  • 2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.

  • 6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.