2 Mosebok 19:17

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 4:10 : 10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
  • 5 Mos 5:5 : 5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

    19 Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydeligen.

    20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.

    21 Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at see, og Mange maatte falde af dem.

  • 16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.

  • 82%

    1 I den tredie Maaned, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, paa denne samme Dag kom de i Sinai Ørk.

    2 Thi de droge fra Rephidim og kom til Sinai Ørk, og leirede sig i Ørken; og der leirede Israel sig mod Bjerget.

    3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:

  • 81%

    18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.

    19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe.

    20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I skulle ikke synde.

    21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.

  • 14 Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.

  • 79%

    11 Og de skulle være rede til den tredie Dag; thi paa den tredie Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øine paa Sinai Bjerg.

    12 Og du skal sætte Folket Grændser omkring, sigende: Vogter eder at gaae op paa Bjerget og at røre ved dets Yderste; hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.

  • 5 Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.

  • 79%

    23 Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du, du vidnede for os og sagde: Sæt Grændser om Bjerget og hellige det.

    24 Og Herren sagde til ham: Gak, stig ned, og du skal (siden) stige op, du, og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem, at opstige til Herren, at han ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

    25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.

  • 7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.

  • 77%

    2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

    3 Og der skal Ingen gaae op med dig, ei heller Nogen sees om det ganske Bjerg; hverken Qvæg eller Øxne skulle gaae i Græs henimod det samme Bjerg.

  • 9 Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 76%

    15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.

    16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

    17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.

    18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.

  • 75%

    1 Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra.

    2 Men Mose skal gaae frem for sig alene til Herren, og de Andre, de skulle ikke gaae frem, og Folket skal ikke stige op med ham.

  • 75%

    7 Men Mose tog Paulunet og slog sig det ud udenfor Leiren, langt fra Leiren, og kaldte det Forsamlingens Paulun; og det skede, at hver, som vilde adspørge Herren, maatte gaae ud til Forsamlingens Paulun, som var udenfor Leiren.

    8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.

    9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.

    10 Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.

  • 5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.

  • 6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

  • 13 Og det skede om anden Dagen, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.

  • 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:

  • 5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:

  • 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

  • 13 Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.

  • 9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.

  • 21 og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 13 Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren.

  • 5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.