2 Mosebok 19:18

Original Norsk Bibel 1866

Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 144:5 : 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge.
  • Dom 5:5 : 5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
  • 2 Mos 24:17 : 17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
  • Åp 15:8 : 8 Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herlighed og af hans Magt; og Ingen kunde gaae ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.
  • Jer 4:24 : 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
  • 1 Mos 19:28 : 28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
  • 2 Mos 3:2 : 2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret.
  • Sal 104:32 : 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
  • Jes 6:4 : 4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.
  • 2 Krøn 7:1-3 : 1 Og der Salomo havde fuldendt at bede, da faldt Ild ned af Himmelen og fortærede Brændofferne og Slagtofferne, og Herrens Herlighed fyldte Huset. 2 Og Præsterne kunde ikke gaae ind i Herrens Huus; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus. 3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.
  • Sal 68:7-8 : 7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre. 8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —
  • 1 Mos 15:17 : 17 Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker.
  • Hebr 12:26 : 26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
  • 2 Pet 3:10 : 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
  • Nah 1:5-6 : 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa. 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Sak 14:5 : 5 Da skulle I flye til mine Bjerges Dal, thi Bjergenes Dal skal naae til Azal, og I skulle flye, ligesom I flyede for Jordskjælvet i Ussias, Judæ Konges, Dage, og Herren min Gud skal komme, (og) alle Hellige med dig.
  • Matt 24:7 : 7 Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der.
  • 2 Tess 1:8 : 8 med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
  • Hebr 12:18 : 18 Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,
  • Sal 77:18 : 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
  • 1 Kong 19:11-12 : 11 Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet. 12 Og efter det Jordskjælv (kom) en Ild, Herren var ikke i Ilden; men efter Ilden (kom der) en stille sagte Lyd.
  • Sal 114:7 : 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
  • 2 Mos 19:13 : 13 Ingen Haand skal røre ved det, men han skal visselig stenes eller skydes; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle disse stige op paa Bjerget.
  • 2 Mos 20:18 : 18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.
  • 5 Mos 4:11-12 : 11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke. 12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten.
  • 5 Mos 5:22 : 22 Disse Ord talede Herren til eders ganske Forsamling paa Bjerget, midt af Ilden, Skyen og (forfærdeligt) Mørke, med stor Røst, og lagde Intet til; og han skrev dem paa to Steentavler og gav mig dem.
  • 5 Mos 33:2 : 2 Og han sagde: Herren er kommen af Sinai, og er opgangen af Seir for dem, han aabenbarede sig herlig af Parans Bjerg og kom med ti tusinde Hellige; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    19 Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydeligen.

    20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.

    21 Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at see, og Mange maatte falde af dem.

  • 81%

    16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.

    17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

  • 18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.

  • 5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.

  • 76%

    7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

    8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

    9 Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 76%

    11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.

    12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten.

  • 76%

    16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

    17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.

    18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 76%

    11 Og de skulle være rede til den tredie Dag; thi paa den tredie Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øine paa Sinai Bjerg.

    12 Og du skal sætte Folket Grændser omkring, sigende: Vogter eder at gaae op paa Bjerget og at røre ved dets Yderste; hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.

  • 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

  • 75%

    8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

    9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 75%

    20 thi de fordroge ikke det, som var befalet, at endog, dersom et Dyr rørte ved Bjerget, skulde det stenes eller fældes med et Pileskud;

    21 og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge.

  • 74%

    23 Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du, du vidnede for os og sagde: Sæt Grændser om Bjerget og hellige det.

    24 Og Herren sagde til ham: Gak, stig ned, og du skal (siden) stige op, du, og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem, at opstige til Herren, at han ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

  • 18 Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,

  • 15 Og jeg vendte mig og gik ned af Bjerget, og Bjerget brændte med Ild; og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.

  • 5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.

  • 8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —

  • 73%

    3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.

    4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.

  • 11 Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet.

  • 3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.

  • 4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.

  • 72%

    2 Thi de droge fra Rephidim og kom til Sinai Ørk, og leirede sig i Ørken; og der leirede Israel sig mod Bjerget.

    3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:

  • 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt.

  • 23 Og det skede, der I havde hørt Røsten midt af Mørket og af Bjerget, som brændte med Ild, da kom I nær til mig, alle øverste iblandt eders Stammer og eders Ældste.

  • 24 Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.

  • 71%

    2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

    3 Og der skal Ingen gaae op med dig, ei heller Nogen sees om det ganske Bjerg; hverken Qvæg eller Øxne skulle gaae i Græs henimod det samme Bjerg.

  • 5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.

  • 4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.

  • 28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.

  • 14 Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.

  • 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veden og Stenene og Støvet, og slikkede Vandet op, som var i Graven.

  • 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.

  • 36 Af Himmelen haver han ladet dig høre sin Røst, for at undervise dig, og paa Jorden haver han ladet dig see sin den store Ild, og du haver hørt hans Ord midt af Ilden.