Salmene 104:32

Original Norsk Bibel 1866

(Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 19:18 : 18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.
  • Sal 144:5 : 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge.
  • Hab 3:10 : 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
  • Sal 97:4-5 : 4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver. 5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
  • Sal 114:7 : 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
  • Sal 50:3 : 3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
  • Sal 77:16 : 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
  • Jes 64:1-2 : 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt. 2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
  • Jer 4:23-26 : 23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke. 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede. 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine. 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede.
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Amos 8:8 : 8 Skulde Landet ikke bæve for dette, og hver, som boer derudi, sørge? ja, det skal altsammen opfare som en Strøm og bortdrives og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
  • Nah 1:5-6 : 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa. 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Hab 3:5-6 : 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder. 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
  • Åp 19:3 : 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.
  • Åp 20:11 : 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Nah 1:4-6
    3 vers
    82%

    4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.

    5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

    6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.

  • 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge.

  • 79%

    7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

    8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 78%

    4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.

    5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.

    6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.

  • 76%

    6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

    7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 76%

    8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

    9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.

  • 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.

  • Job 9:5-6
    2 vers
    75%

    5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,

    6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

  • 9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

  • 74%

    3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.

    4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.

  • 14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.

  • 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?

  • 3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.

  • 6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,

  • 11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.

  • 18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

  • 72%

    8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

    9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!

  • 8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!

  • 5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.

  • 6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

  • 20 Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.

  • 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.

  • 24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.

  • 8 ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,

  • 8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —

  • 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.

  • 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt.

  • 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 19 Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,