Salmenes bok 46:6

Original Norsk Bibel 1866

Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Amos 9:5 : 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
  • Jos 2:9 : 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.
  • Jos 2:24 : 24 Og de sagde til Josva: Herren haver visseligen givet alt Landet i vor Haand; ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.
  • Sal 18:13 : 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.
  • Nah 1:5 : 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
  • Hab 3:5-6 : 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder. 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
  • Hab 3:10-11 : 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie. 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
  • 2 Pet 3:10-12 : 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes. 11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse 12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
  • Åp 6:13-14 : 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind. 14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
  • Åp 20:11 : 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
  • Sal 68:8 : 8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —
  • Sal 68:33 : 33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
  • Sal 83:2-8 : 2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille. 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet. 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus.
  • Sal 97:5 : 5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
  • Jes 8:9-9 : 9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste. 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
  • Jes 14:12-16 : 12 Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne? 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden; 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig. 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider. 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
  • Jes 37:21-36 : 21 Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: (Jeg haver hørt,) hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien. 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig. 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige. 24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv. 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder. 26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe. 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax). 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa. 30 Og dette (skal være) dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv (deraf); men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde, og æder deres Frugt. 31 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig. 32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det. 33 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad, og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod. 34 Han skal drage tilbage ad den Vei, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren. 35 Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld. 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
  • Jes 64:1-2 : 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt. 2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
  • Jer 25:30 : 30 Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.
  • Joel 2:11 : 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
  • Amos 1:2 : 2 Og han sagde: Herren skal brøle af Zion og udgive sin Røst af Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Carmels Top blive tør.
  • 2 Krøn 14:9-9 : 9 Og Serah, den Morian, drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, tilmed tre hundrede Vogne; og han kom indtil Maresa. 10 Og Asa drog ud imod ham; og de rustede sig til Krig i Zephathas Dal ved Maresa. 11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig. 12 Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judæ Ansigt, og Morianerne flyede. 13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra).
  • 2 Krøn 20:1 : 1 Og det skede derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem (andre Flere) end de Ammoniter kom imod Josaphat til Krig.
  • 2 Krøn 20:20-24 : 20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke. 21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig. 22 Og den Tid, de begyndte med Frydeskrig og Lov, lod Herren et Baghold komme paa Ammons Børn, Moab og (dem af) Seirs Bjerg, som vare komne mod Juda, og de bleve slagne. 23 Thi Ammons Børn og Moab stode mod Indbyggerne af Seirs Bjerg at sætte dem i Band og at ødelægge; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Seir, hjalp de den Ene den Anden at fordærve (sig selv). 24 Der Juda var kommen til Mizpe ved Ørken, da vendte de deres Ansigter til Hoben, og see, de vare (idel) døde Kroppe, som vare faldne paa Jorden, og der var Ingen undkommen.
  • Sal 2:1-4 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Jos 2:11 : 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.
  • Amos 9:13 : 13 See, de Dage komme, siger Herren, at Plovmanden skal naae Høstmanden, og den, som træder Viindruer, (skal naae) den, som langsomt udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most, og alle Høiene smelte.
  • Mika 1:4 : 4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

    3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • Nah 1:5-6
    2 vers
    78%

    5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.

    6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.

  • 76%

    4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.

    5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.

  • 5 Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

  • 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —

  • 75%

    7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

    8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

  • 6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,

  • 4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.

  • 10 Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.

  • 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.

  • Dom 5:4-5
    2 vers
    73%

    4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.

    5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.

  • 73%

    6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

    7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • Sal 2:1-2
    2 vers
    73%

    1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

    2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

  • 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.

  • 1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.

  • 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.

  • 46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.

  • 2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.

  • 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 3 Folkene flyede for Mangfoldigheds Lyd; Hedningerne ere adspredte, fordi du ophøiede dig.

  • 24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.

  • 72%

    2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.

    3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.

  • 14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.

  • 1 Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.

  • 6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).

  • 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):

  • 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!

  • 10 Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse.

  • 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.

  • 3 Naar jeg faaer det bestemte (Embede), da vil jeg, jeg dømme med al Oprigtighed.

  • 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

  • 13 Folkene skulle (vel) buldre som store Vandes Bulder, men han skal true ham, saa han skal flye langt bort; og han skal forfølges som Avner paa Bjergene for Veiret, og som en Hvirvel for Hvirvelvind.