Jesaja 14:6
Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis.
26Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
5Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
6Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
7til at gjøre Hevn paa Hedningerne, og Straf paa Folkene,
43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
14Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
5Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
12Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.
10han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
6Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
4at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
5Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
6Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
7Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
31Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset.
32Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
12Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
66Du skal forfølge (dem) i Vrede, og ødelægge dem fra (at være) under Herrens Himmel.
7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
7Mon han haver slaget ham, som han slog den, der slog ham? eller mon han være ihjelslagen, som hans Ihjelslagne ere ihjelslagne?
17Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
6Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
16Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
17som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?
25Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
16derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
26Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten.
13(for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.
2Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?
7De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
6at de skulle blive sønderknuste, (det ene) Folk ved det andet, og (den ene) Stad ved den anden; thi Gud forfærder dem med allehaande Angest.
4Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
10da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
37Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
16Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
26Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
4Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild.
6Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.
25Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.
7Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
24Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
14Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
24Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
21Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)
66Og han slog sine Fjender bag til, han gjorde dem en evig Skam.
15Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
13Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,
6Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.