Salmenes bok 105:14
Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.
21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
15 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
13 Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
26 Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig.
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
4 Dog vil Ingen trætte, og Ingen straffe den Anden, og dit Folk er som de, der trætte med en Præst.
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
20 Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.
9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?
16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.
28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.