Salmene 106:44
Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
25 Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.
23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.
7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.
38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
12 Lovsynger Herren, som boer i Zion, kundgjører iblandt Folkene hans Gjerninger!
9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
4 Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
1 En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,
32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.