Nehemja 9:27

Original Norsk Bibel 1866

Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 4:29-31 : 29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst. 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
  • 5 Mos 31:16-18 : 16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det. 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig? 18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
  • Dom 2:14-16 : 14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt. 15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede. 16 Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
  • Dom 2:18 : 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
  • Dom 3:8-9 : 8 Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Cusan-Risathaims, Kongen af Mesopotamiens, Haand; og Israels Børn tjente Cusan-Risathaim otte Aar. 9 Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han. 10 Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig; og Herren gav Cusan-Risathaim, Kongen af Mesopotamien, udi hans Haand; og hans Haand var stærk over Cusan-Risathaim. 11 Og Landet hvilede fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde. 12 Men Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine; og Herren styrkede Eglon, de Moabiters Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øine. 13 Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og de indtoge Palmestaden. 14 Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar. 15 Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand. 16 Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveegget, en Alen langt; og han ombandt det under sine Klæder paa sin høire Hofte. 17 Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand. 18 Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken. 19 Men han vendte tilbage fra de udskaarne Billeder, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! da sagde han: Stille! og de gik alle ud fra ham, som stode hos ham. 20 Og Ehud kom ind til ham, og han sad i Sommersalen, som han havde, alene, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Thronen. 21 Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug. 22 Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud. 23 Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas). 24 Og der han var udgangen, da kom hans Tjenere ind, og de saae, og see, Salsdørene var lukkede i Laas; og de sagde: Han skjuler visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen. 25 Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død. 26 Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi de udskaarne Billeder og undkom til Seira. 27 Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem. 28 Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over. 29 Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti tusinde Mænd, hver stærk og hver duelig Mand; og ikke en Mand undkom. 30 Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet hvilede fiirsindstyve Aar.
  • Dom 6:6-9 : 6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren. 7 Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld, 8 da sendte Herren en Mand, en Prophet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Tjeneres Huus. 9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land. 10 Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke de Amoriters Guder, udi hvis Land I boe; men I have ikke været min Røst lydige.
  • Dom 10:15-16 : 15 Da sagde Israels Børn til Herren: Vi have syndet, gjør du med os efter alt det, som er godt for dine Øine; dog, Kjære, udfri os paa denne Dag. 16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
  • 1 Sam 12:10-11 : 10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig. 11 Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
  • 2 Kong 13:5 : 5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.
  • 2 Kong 14:27 : 27 Og Herren havde ikke sagt, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen; men han frelste dem ved Jeroboams, Joas Søns, Haand.
  • 2 Krøn 36:17 : 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
  • Sal 106:41-45 : 41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem. 42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand. 43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld. 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab. 45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
  • Dan 9:10-14 : 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem. 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed. 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
  • Obad 1:21 : 21 Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.

    29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov, men de handlede hovmodeligen og hørte ikke dine Bud, og syndede mod dine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem, og de vendte modvilligen Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.

    30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.

    31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.

    32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.

  • 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.

  • 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;

  • 73%

    41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

    42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

    43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

    45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

    46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

  • 13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

  • 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.

  • 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

  • 73%

    12 og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.

    13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder.

    14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.

  • 73%

    9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.

    10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.

    11 Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.

  • 35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.

  • 72%

    19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.

    20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst.

  • 16 Og Herren opreiste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.

  • 9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder, og jeg uddrev dem fra eders Ansigt, og gav eder deres Land.

  • 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

  • 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 4 Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 23 Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom.

  • 5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.

  • 8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav.

  • 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.

  • 50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, med hvilke de have overtraadt imod dig, og give dem Barmhjertigheder for deres Ansigt, som holde dem fangne, at de skulle forbarme sig over dem;

  • 39 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!

  • 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt.

  • 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig.

  • 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.