Salmene 22:4

Original Norsk Bibel 1866

Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וְאַתָּ֥ה קָד֑וֹשׁ י֝וֹשֵׁ֗ב תְּהִלּ֥וֹת יִשְׂרָאֵֽל׃

Translitterasjon

And-ʾattâ qādôš yôšēb təhillôt yiśrāʾēl

Grammatikkdetaljer

• *ʾattâ*: pronoun, 2nd person masculine singular - 'you'
• *qādôš*: adjective, masculine, singular - 'holy'
• *yôšēb*: verb, qal participle, masculine singular construct - 'sitting/dwelling/enthroned'
• *təhillôt*: noun, feminine, plural construct - 'praises of'
• *yiśrāʾēl*: proper noun - 'Israel'

Ordbetydninger

• *qādôš*: holy/set apart/sacred
• *yôšēb*: sitting/dwelling/enthroned upon
• *təhillôt*: praises/songs of praise

Henviste vers

• 2 Mos 14:13-14 : 13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig. 14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.
• 2 Mos 14:31 : 31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
• 1 Sam 7:9-9 : 9 Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. 10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt. 11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte de Philister; og de sloge dem indtil nedenfor Beth-Car. 12 Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
• Sal 44:1-7 : 1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn. 2 Gud, vi have hørt med vore Øren, vore Fædre have fortalt os den Gjerning, du gjorde i deres Dage, i de forrige Dage. 3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem. 4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem. 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme). 6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os. 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
• Rom 4:18-22 : 18 Thi mod Haab troede han med Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: Saaledes skal din Sæd vorde; 19 og da han ikke var svag i Troen, saae han ikke hen til sit eget Legeme, som allerede var udlevet, efterdi han var nær hundrede Aar gammel, eller til Saras hendøde Moderliv; 20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære, 21 fuldkommen vis paa, at det, som han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre. 22 Derfor blev det og regnet ham til Retfærdighed.
• Hebr 11:8-9 : 8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom. 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud. 11 Formedelst Tro fik og selv Sara Kraft til at undfange og fødte over hendes Alders Tid; thi hun agtede ham at være trofast, som havde lovet det. 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt. 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden. 14 Thi de, som sige Saadant, give klarligen tilkjende, at de søge et Fædreneland. 15 Og dersom de havde havt det i Tanker, hvorfra de vare udgangne, havde de vel havt Tid at vende tilbage; 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad. 17 Formedelst Tro offrede Abraham Isak, der han prøvedes, ja den Eenbaarne offrede han, som havde annammet Forjættelserne, 18 (og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig; 19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at opreise fra de Døde; og i en Lighed dermed fik han ham ogsaa tilbage. 20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau. 21 Formedelst Tro velsignede Jakob, der han døde, hver af Josephs Sønner og tilbad, (bøiende sig) over Knappen af sin Stav. 22 Formedelst Tro erindrede Joseph, der han døde, Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been. 23 Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling. 24 Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn, 25 og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse, 26 da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen. 27 Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham. 28 Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem. 29 Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav, som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det samme, druknede de. 30 Formedelst Tro faldt Jerichos Mure, efterat de vare omringede i syv Dage. 31 Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred. 32 Dog hvi taler jeg mere? Tiden vilde jo fattes mig, hvis jeg fortalte om Gideon og Barak og Samson og Jephtha, om David og Samuel og Propheterne,
• 1 Mos 15:6 : 6 Og han troede paa Herren, og det tilregnede han ham til Retfærdighed.
• 1 Mos 32:9-9 : 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene. 12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.
• 1 Mos 32:28 : 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.