Salmenes bok 44:7

Original Norsk Bibel 1866

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כִּ֤י לֹ֣א בְקַשְׁתִּ֣י אֶבְטָ֑ח וְ֝חַרְבִּ֗י לֹ֣א תוֹשִׁיעֵֽנִי׃

Translitterasjon

For not in qaštî ʾebṭāḥ and ḥarbî not tôšîʿēnî

Grammatikkdetaljer

• *qaštî*: noun, feminine singular + 1st person singular suffix - my bow
• *ʾebṭāḥ*: verb, qal imperfect, 1st person singular - I will trust
• *ḥarbî*: conjunction + noun, feminine singular + 1st person singular suffix - and my sword
• *tôšîʿēnî*: verb, hiphil imperfect, 3rd person feminine singular + 1st person singular suffix - it will save me

Ordbetydninger

• *ʾebṭāḥ*: trust/rely on/be confident in
• *tôšîʿēnî*: save/deliver/give victory to

Henviste vers

• Jos 1:5 : 5 Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig.
• Jos 10:8-9 : 8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt. 9 Saa kom Josva hasteligen over dem; (thi) han drog den hele Nat op fra Gilgal. 10 Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
• Jos 10:42 : 42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
• Jos 11:6 : 6 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi imorgen ved denne Tid vil jeg give dem allesammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.
• Jos 23:9-9 : 9 Thi Herren haver fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og (hvad) eder (er anlangende), har Ingen bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag. 10 Een Mand af eder skal forfølge Tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, saasom han har tilsagt eder.
• Dom 2:18 : 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
• Dom 7:4-7 : 4 Og Herren sagde til Gideon: Folket er endnu meget, før dem ned til Vandet, saa vil jeg der prøve dig det; og det skal skee, at den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal gaae med dig, han skal gaae med dig, men hver den, om hvem jeg siger til dig: Denne skal ikke gaae med dig, han skal ikke gaae. 5 Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke. 6 Da var deres Tal, som havde labet af deres Haand til deres Mund, tre hundrede Mænd; og de øvrige Folk altsammen bøiede sig paa deres Knæe at drikke Vand. 7 Og Herren sagde til Gideon: Med de tre hundrede Mænd, de, som have labet, vil jeg frelse eder og give Midianiterne i din Haand; men alt det (andet) Folk maa gaae, hver til sit Sted.
• 1 Sam 7:8-9 : 8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand. 9 Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. 10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt. 11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte de Philister; og de sloge dem indtil nedenfor Beth-Car. 12 Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
• 1 Sam 14:6-9 : 6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaae over til disses Besætning, som have Forhud, maaskee Herren udretter (Noget) for os; thi hos Herren er ingen Forhindring at frelse ved Mange eller ved Faa. 7 Og hans Vaabendrager sagde til ham: Gjør alt det, som er i dit Hjerte; bøi dig (af Veien), see, jeg er med dig efter dit Hjerte. 8 Og Jonathan sagde: See, vi gaae over til Mændene og aabenbares for dem. 9 Dersom de sige saaledes til os: Værer stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staae paa vort Sted og ikke gaae op til dem. 10 Men dersom de sige saaledes: Kommer op til os, saa ville vi stige op, thi Herren haver givet dem i vor Haand; og dette skal være os et Tegn.
• 1 Sam 17:47 : 47 Og al denne Menighed skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
• 2 Sam 7:10 : 10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
• Sal 40:14 : 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
• Sal 53:5 : 5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
• Sal 83:1-9 : 1 En Sang, Asaphs Psalme. 2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille. 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet. 4 De gjøre trædskeligen et hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaae mod dine Skjulte. 5 De sagde: Kommer, og lader os udslette dem, (at de ere) ikke et Folk, og at Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes. 6 Thi de have i Hjertet raadslaget tilhobe, de have gjort en Pagt imod dig: 7 De Edomiters og Ismaeliters, Moabiters og Hagareners Pauluner, 8 Gebaliter og Ammoniter og Amalekiter, de Philister med Indbyggerne i Tyrus. 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela. 10 Gjør imod dem, som (imod) Midianiterne, som (imod) Sisera, som (imod) Jabin ved Kisons Bæk, 11 som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden. 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna, 13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger. 14 Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret. 15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene, 16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind. 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre! 18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
• Sal 132:18 : 18 Jeg vil klæde hans Fjender med Skam, men hans Krone skal blomstre over ham.
• Sal 136:24 : 24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
• Sal 140:7 : 7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
• Sal 144:10 : 10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.