Jesaja 45:17

Original Norsk Bibel 1866

Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 10:11 : 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • Sal 25:3 : 3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
  • Jes 54:4 : 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.
  • 1 Pet 2:6 : 6 Derfor hedder det og i Skriften: See, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen, som er udvalgt og dyrebar, og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
  • Jes 49:23 : 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
  • Joel 2:26-27 : 26 Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen. 27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
  • Rom 9:33 : 33 som skrevet er: See, jeg sætter i Zion en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • Jes 26:4 : 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Jer 31:3 : 3 Herren haver ladet sig see for mig for lang (Tid) siden; ja, jeg haver elsket dig med en evig Kjærlighed, derfor haver jeg draget dig med Miskundhed.
  • 1 Joh 4:15 : 15 Hvo, som bekjender, at Jesus er den Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
  • Rom 11:26 : 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
  • Joh 5:24 : 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, haver et evigt Liv og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.
  • Joh 6:40 : 40 Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
  • Jes 54:8 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • Jes 60:19 : 19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed.
  • Jes 45:25 : 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
  • 1 Joh 5:11-13 : 11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn. 12 Hvo, som haver Sønnen, haver Livet; hvo, som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet. 13 Dette haver jeg skrevet til eder, I, som troe paa Guds Søns Navn, paa det I skulle vide, at I have det evige Liv, og paa det I skulle troe paa Guds Søns Navn.
  • 2 Tess 2:16 : 16 Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet (os) en evig Trøst og et godt Haab i Naade,
  • Fil 3:8-9 : 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum 9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
  • Jes 29:22 : 22 Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.
  • Hebr 5:9 : 9 og da han var bleven fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,
  • Rom 8:1 : 1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
  • Jes 51:8 : 8 Thi Møl skal æde dem ligesom et Klædebon, og en Orm skal æde dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindeligen, og min Salighed fra Slægt til Slægter.
  • Joh 10:28 : 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
  • 1 Kor 1:30-31 : 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning, 31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.
  • Jes 51:6 : 6 Opløfter eders Øine til Himlene, og seer ned til Jorden nedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Indbyggere døe som det; men min Salighed skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.
  • Rom 2:28-29 : 28 Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse; 29 men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
  • Hos 1:7 : 7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
  • 2 Kor 5:17-21 : 17 Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt. 18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste; 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud. 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Sef 3:11 : 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
  • 2 Tess 2:13-14 : 13 Men vi ere skyldige, altid at takke Gud for eder, Brødre! Elskte af Herren! at Gud haver udvalgt eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro, 14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herres Jesu Christi Herlighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.

    16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.

  • 76%

    26 Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.

    27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.

  • 76%

    24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.

    25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.

  • 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

  • 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;

  • 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.

  • 22 Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.

  • 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.

  • 7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!

  • 73%

    10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham).

    11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.

  • 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 27 Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham.

  • 5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige.

  • 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.

  • 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!

  • 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.

  • 16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.

  • 40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

  • 11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme.

  • 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.

  • 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?

  • 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).

  • 71%

    6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.

    7 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at de skulle ikke ydermere sige: (Saa vist som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Ægypti Land!

  • 7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

  • 18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 15 Herren haver borttaget dine Domme, udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er inden i dig, du skal ikke see Ulykke ydermere.

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 19 See, jeg vil gjøre (Ende) paa Alle, som plage dig, paa den samme Tid, og jeg vil frelse hende, som halter, og sanke hende, som er fordreven, og sætte dem til Lov og til et (herligt) Navn i alt Landet, som de vare beskjæmmede udi.

  • 27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;

  • 17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.

  • 7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

  • 27 Og Herren havde ikke sagt, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen; men han frelste dem ved Jeroboams, Joas Søns, Haand.

  • 5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.

  • 10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.

  • 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren.

  • 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.

  • 15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.

  • 20 Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed.