Jesaia 49:3

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 44:23 : 23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
  • Sak 3:8 : 8 Hør dog, Josua, du Ypperstepræst! du og dine Venner, som boe for dit Ansigt, thi de, de ere forunderlige Mænd; thi see, jeg vil lade min Tjener Zemach komme.
  • Jes 52:13 : 13 See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
  • Jes 42:1 : 1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
  • Jes 43:21 : 21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.
  • Jes 53:10 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
  • Matt 17:5 : 5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
  • Luk 2:10-14 : 10 Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket. 11 Thi eder er idag en Frelser, født, som er den Herre Christus, i Davids Stad. 12 Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe. 13 Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: 14 Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!
  • Joh 12:28 : 28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
  • Joh 13:31-32 : 31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
  • Joh 15:8 : 8 Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
  • Joh 17:1 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
  • Joh 17:4 : 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
  • Ef 1:6 : 6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede,
  • Fil 2:6-9 : 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig; 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død. 9 Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn; 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    4 Men jeg, jeg sagde: Jeg haver bemøiet mig forgjæves, fortæret min Kraft for Intet og forfængeligen; alligevel min Ret er med Herren, og min Gjerning med min Gud.

    5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —

    6 og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.

    7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.

    8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 80%

    8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

    9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!

  • 80%

    1 Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.

    2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.

  • 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke.

  • 78%

    1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.

    2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!

  • 1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.

  • 13 See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.

  • 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • 75%

    3 Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.

    4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.

  • 6 Jeg, Herren, jeg haver kaldet dig med Retfærdighed, og jeg vil tage fat paa din Haand; og jeg vil bevare dig og give dig til en Pagt for Folket, til Hedningernes Lys,

  • 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.

  • 21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.

  • 73%

    3 Thi jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg gav Ægypten til Forsoning for dig, Morland og Seba i dit Sted.

    4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.

  • 44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

  • 15 Jeg, jeg haver sagt det, ogsaa haver jeg kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vei skal lykkes.

  • 15 Thi see, jeg vil gjøre dig liden iblandt Hedningerne, foragtet iblandt Menneskene.

  • 5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.

  • 72%

    11 For min Skyld, (ja) for min Skyld vil jeg gjøre det, thi hvor vanhelliget skulde (mit Navn ellers) blive! og jeg vil ikke give en Anden min Ære.

    12 Hør mig, Jakob! og du Israel, min Kaldte! jeg er den (Samme), jeg er den Første, endog er jeg den Sidste.

  • 5 Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.

  • 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.

  • 18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

  • 15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.

  • 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.

  • 7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 25 hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.

  • 10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.

  • 55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.

  • 5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.

  • 16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.

  • 13 Jeg haver ladet min Retfærdighed komme nær til, den skal ikke være langt borte, og min Salighed skal ikke tøve; men jeg vil give Salighed i Zion, (og) Israel min Herlighed.

  • 3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.

  • 20 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eljakim, Hilkias Søn.

  • 13 Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.

  • 6 Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg.

  • 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

  • 5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.

  • 19 Hvo er blind, uden min Tjener, og døv (som den), jeg udsendte som mit Bud? hvo er (saa) blind som den Fuldkomne, og (saa) blind som Herrens Tjener?

  • 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

  • 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.

  • 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.