Jesaia 44:5

Original Norsk Bibel 1866

Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 13:9 : 9 Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øine, at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
  • 5 Mos 26:17-19 : 17 Du haver idag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veie og holde hans Skikke og hans Bud og hans Rette, og at du vil høre hans Røst. 18 Og Herren haver tilsagt dig idag, at du skal være ham til et Eiendomsfolk, saasom han haver sagt dig, og at du skal holde alle hans Bud, 19 og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.
  • Neh 9:38-10:29 : 38 Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster. 1 Og over Beseglingen vare: Nehemia, Hattirsatha, Hachaljas Søn, og Zedekia, 2 Seraja, Asaria, Jeremia, 3 Pashur, Amaria, Malchia, 4 Hattus, Sebanja, Malluch, 5 Harim, Meremoth, Obadja, 6 Daniel, Ginthon, Baruch, 7 Mesullam, Abia, Mijamin, 8 Maasia, Bilgai, Semaja; disse vare Præsterne. 9 Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnui, af Henadads Børn, Kadmiel, 10 og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, 11 Micha, Rechob, Hasabja, 12 Sacchur, Serebja, Sebanja, 13 Hodia, Bani, Beninu. 14 De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Satthu, Bani, 15 Bunni, Asgad, Bebai. 16 Adonja, Bigvai, Adin, 17 Ater, Hiskia, Assur, 18 Hodija, Hasum, Bezai, 19 Hariph, Anathoth, Nebai, 20 Magpias, Mesullam, Hesir, 21 Mesesabeel, Zadok, Jaddua, 22 Pelatja, Hanan, Anaja, 23 Hosea, Hananja, Hasub, 24 Hallohes, Pilha, Sobek, 25 Rehum, Hasabna, Maaseja, 26 og Ahia, Hanan, Anan, 27 Malluch, Harim, Baana. 28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig, 29 de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,
  • Sal 116:16 : 16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.
  • Jer 50:5 : 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Mika 4:2 : 2 Og mange Hedninger skulle gaae og sige: Kommer og lader os gaae op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
  • Sak 8:20-23 : 20 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere. 21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa. 22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.
  • Sak 13:9 : 9 Og jeg vil føre den tredie Deel i Ilden og luttre den, som man luttrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde i mit Navn, og jeg, jeg vil bønhøre den; jeg skal sige: Det er mit Folk, og den skal sige: Herren er min Gud.
  • 2 Kor 8:5 : 5 Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
  • Gal 6:16 : 16 Og saa Mange, som gaae frem efter denne Regel, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.

    5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;

    6 paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,

  • 6 Saa sagde Herren, Israels Konge og hans Gjenløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den Første, og jeg er den Sidste, og uden mig er ingen Gud.

  • 74%

    1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed.

    2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.

  • 4 at de skulle opvoxe iblandt Græs, ligesom Pile hos Vandbække.

  • 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 73%

    1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.

    2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!

  • 1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.

  • 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.

  • 72%

    11 For min Skyld, (ja) for min Skyld vil jeg gjøre det, thi hvor vanhelliget skulde (mit Navn ellers) blive! og jeg vil ikke give en Anden min Ære.

    12 Hør mig, Jakob! og du Israel, min Kaldte! jeg er den (Samme), jeg er den Første, endog er jeg den Sidste.

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 6 Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg.

  • 30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.

  • 27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.

  • 11 Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.

  • 8 Jeg er Herren, det er mit Navn, og jeg vil ingen Anden give min Ære, eller de udskaarne Billeder min Priis.

  • 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke.

  • 15 Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.

  • 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

  • 4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.

  • 44 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders de onde Veie og efter eders de fordærvede Handeler, I af Israels Huus! siger den Herre Herre.

  • 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.

  • 27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.

  • 4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!

  • 5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.

  • 70%

    24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.

    25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.

  • 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,

  • 5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —

  • 6 Jeg, Herren, jeg haver kaldet dig med Retfærdighed, og jeg vil tage fat paa din Haand; og jeg vil bevare dig og give dig til en Pagt for Folket, til Hedningernes Lys,

  • 23 Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.

  • 7 Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!

  • 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

  • 25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.

  • 5 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Paa den Dag, jeg udvalgte Israel, da opløftede jeg min Haand til Jakobs Huses Sæd, og jeg blev kjendt for den i Ægypti Land, og jeg opløftede min Haand til dem og sagde: Jeg er Herren eders Gud.

  • 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

  • 33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.

  • 21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.

  • 4 Og jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; derfor skulde du ikke kjende nogen Gud foruden mig, thi der er ingen Frelser uden mig.

  • 7 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at de skulle ikke ydermere sige: (Saa vist som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Ægypti Land!

  • 2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.

  • 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.

  • 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn.