1 Mosebok 35:10
Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.
Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.
27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
29 Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.
30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og formeer dig, Folk og Folkes Hob skulle vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder.
12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.
9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.
2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader.
9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
5 Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.
3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.
15 Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn.
1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
34 Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
11 Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
19 Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.
1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
24 Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.
10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.
31 Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.
4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse.