1 Mosebok 31:11
Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.
Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
9 Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.
10 Og det skede, naar Tiden kom, at Qvæget skulde løbe, løftede jeg mine Øine op og saae i Drømme; og see, Bukkene, som sprang paa Qvæget, vare brogede, spættede og haglede.
12 Og han sagde: Løft nu op dine Øine, og see, alle Bukkene, som springe paa Qvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg haver seet alt det, Laban gjør dig.
13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
24 Men Gud kom til Laban, den Syrer, i en Drøm om Natten, og sagde til ham: Forvar dig, at du ei taler med Jakob enten Godt eller Ondt.
25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
17 Og han frygtede og sagde: Hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Huus, og dette er Himmelens Port.
2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.
3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.
5 Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.
12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.
13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
1 Og Jakob foer sin Vei, og Guds Engle mødte ham.
2 Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.
6 Og han sagde til dem: Kjære, hører denne Drøm, som jeg haver drømt.
42 Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.
31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.
29 Jeg havde (vel) Magt i min Haand at gjøre Ondt ved eder, men eders Faders Gud talede til mig igaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten Godt eller Ondt.
1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
4 Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
31 Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døttre fra mig.
29 Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.
30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.
10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.
36 Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?
6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Jeg, jeg veed ogsaa, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte, derfor haver jeg, jeg ogsaa forhindret dig, at du skulde ikke synde for mig; derfor haver jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.
51 Og Laban sagde til Jakob: See, denne Hob, og see, det Kjendemærke, som jeg haver opreist imellem mig og imellem dig,
3 Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.
15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
34 Da sagde Laban: See, gid det maa være, som du haver sagt!
26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,