Jeremia 31:26

Original Norsk Bibel 1866

Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 127:2 : 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
  • Sak 4:1-2 : 1 Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn. 2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • 25 Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl.

  • 15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,

  • 13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.

  • 74%

    3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

    4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.

  • 16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.

  • 1 Og Engelen, som talede med mig, kom igjen og opvakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.

  • 4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 73%

    32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.

    33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

  • 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.

  • 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

  • 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.

  • 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden.

  • 7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

  • 16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 71%

    26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

    27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,

  • 5 Jeg saae en Drøm, og den forfærdede mig, og de Tanker paa mit Leie og de Syner i mit Hoved forfærdede mig.

  • 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?

  • 11 Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.

  • 1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke.

  • 70%

    20 Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede.

    21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.

  • 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.

  • 8 Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).

  • 6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.

  • 7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

  • 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;

  • 17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

  • 18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.

  • 26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.

  • 19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.

  • 13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

  • 6 Deres Dommere ere nedstyrtede ved Siderne af en Klippe, men de have hørt mine Ord, at de vare liflige.