Jeremia 31:25

Original Norsk Bibel 1866

Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 31:14 : 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
  • Matt 5:6 : 6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.
  • Sal 107:9 : 9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.
  • Joh 4:14 : 14 men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
  • 2 Kor 7:6 : 6 Men Gud, som trøster de Nedbøiede, trøstede os ved Titi Ankomst;
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • Jes 50:4 : 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Matt 11:28 : 28 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile.
  • Luk 1:53 : 53 De Hungrige haver han opfyldt med gode Gaver, og de Rige haver han afviist tomhændede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • 9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt.

  • 77%

    12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.

    13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

    14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.

  • 15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

  • 72%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden.

  • 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.

  • 7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 11 Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 7 En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.

  • 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

  • 70%

    24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.

    25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.

  • 11 at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin.

  • 16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 25 Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.

  • 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.

  • 11 Alt dens Folk sukker og søger efter Brød, de give deres ønskelige Ting for Mad, at vederqvæge (deres) Sjæl; see, Herre! og sku, at jeg er ringe (agtet)!

  • 3 Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.

  • 25 En Sjæl, som velsigner, skal blive fed, og den, som vander, den skal og blive (som) en tidlig Regn.

  • 25 En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.

  • 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.

  • 28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.

  • 15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.

  • 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 5 (Men) jeg vilde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte).

  • 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

  • 7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.

  • 2 Haver jeg ikke sat og stillet min Sjæl (tilfreds) som den, der er afvant hos sin Moder? (ja) som den, der er afvant, er min Sjæl i mig.

  • 19 Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.

  • 25 Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?

  • 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.

  • 3 Thi Herren haver trøstet Zion, han trøster alle dens øde Steder, og gjør dens Ørk ligesom Eden, og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes i den Fryd og Glæde, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

  • 20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

  • 14 Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.

  • 15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.