Salmenes bok 94:19
Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.
Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
50Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
17Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
18Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
17Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!
18Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
34Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
24Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
13Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,
17Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
4Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
5Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
20Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
20Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
5Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
7Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
2Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
5Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
5Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
47Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
27Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
11I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
9Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
23Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
3(men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
7Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
20Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
9Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
54Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
7De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.