Salmenes bok 42:4

Original Norsk Bibel 1866

Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

הָֽיְתָה־לִּ֬י דִמְעָתִ֣י לֶ֭חֶם יוֹמָ֣ם וָלָ֑יְלָה בֶּאֱמֹ֥ר אֵלַ֥י כָּל־הַ֝יּ֗וֹם אַיֵּ֥ה אֱלֹהֶֽיךָ׃

Translitterasjon

hāyətâ-to-me dimʿātî leḥem yômām wā-lāylâ in-ʾĕmōr to-me all-the-yôm where ʾĕlōheykā

Grammatikkdetaljer

• *hāyətâ*: verb, qal perfect, 3rd person feminine singular - 'has been'
• *dimʿātî*: noun, feminine singular with 1st person singular possessive suffix - 'my tear/tears'
• *leḥem*: noun, masculine singular - 'bread/food'
• *yômām*: adverb - 'by day/daily'
• *wā*: conjunction with prefixed vav - 'and'
• *lāylâ*: noun, masculine singular - 'night'
• *ʾĕmōr*: infinitive construct with prefixed bet - 'in the saying/when it is said'
• *yôm*: noun, masculine singular with definite article - 'the day'
• *ʾĕlōheykā*: noun, masculine plural with 2nd person masculine singular possessive suffix - 'your God'

Ordbetydninger

• *hāyətâ*: has been/became
• *dimʿātî*: my tear/my tears (collective singular)
• *leḥem*: bread/food/sustenance
• *ʾĕlōheykā*: your God/your gods

Henviste vers

• Jes 30:29 : 29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
• Sal 62:8 : 8 Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
• Sal 122:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
• Sal 81:1-3 : 1 Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme). 2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke; raaber med Glæde for Jakobs Gud. 3 Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter.
• Sal 100:4 : 4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
• Klag 2:19 : 19 Staa op, raab (høit) om Natten først i Vagterne, udøs dit Hjerte som Vandene for Herrens Ansigt, opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Sjæls Skyld, som ere forsmægtede af Hunger foran paa alle Gader.
• Klag 4:1 : 1 Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader.
• Luk 16:25 : 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
• 5 Mos 16:11 : 11 Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
• 5 Mos 16:14-15 : 14 Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte. 15 Syv Dage skal du holde Høitid for Herren din Gud paa det Sted, som Herren skal udvælge; fordi Herren din Gud skal velsigne dig i alt dit Indkomme og i al dine Hænders Gjerning, derfor skal du aleneste være glad.
• Rut 1:21 : 21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
• 1 Sam 1:15-16 : 15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt. 16 Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed.
• 1 Krøn 15:15-28 : 15 Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saasom Mose havde befalet efter Herrens Ord, paa deres Axler med Stængerne over dem. 16 Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, med Sangens Instrumenter, Psaltere og Harper og Cymbler, at lade sig høre, at opløfte Røsten med Glæde. 17 Da stillede Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre, Asaph, Berechias Søn, og af Merari Børn, deres Brødre, Ethan, Kusajas Søn. 18 Og med dem vare deres Brødre af det andet (Chor): Sacharia, Ben og Jaasiel og Semiramoth og Jehiel og Unni, Eliab og Benaja og Maaseja og Mathithja og Elipheleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel, Portnerne. 19 Og Sangerne, Heman, Asaph og Ethan, lode sig høre med Kobbercymbler. 20 Og Sacharia og Asiel og Semiramoth og Jehiel og Unni og Eliab og Maaseja og Benaja (lode sig høre) med Psaltere over Alamoth. 21 Og Mathithja og Elipheleja og Mikneja og Obed-Edom og Jeiel og Asasia bøde over dem, som spillede med Harper paa Scheminith. 22 Og Chenanja, Leviternes Øverste (over dem, som vare satte til) at bære, underviste (dem i) at bære, thi han var forstandig. 23 Og Berechia og Elkana vare Arkens Portnere. 24 Men Sebanja og Josaphat og Nethaneel og Amasai og Sacharia og Benaja og Elieser, Præsterne, som blæste i Basunerne, gik foran for Guds Ark, og Obed-Edom og Jehia, Portnere, vare hos Arken. 25 Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde. 26 Og det skede, der Gud hjalp Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, da offrede de syv Stude og syv Vædere. 27 Og David var klædt med en Kappe af kosteligt Linklæde, og alle Leviterne, som bare Arken, og Sangerne og Chenanja, Øverste for dem, som bare, (og) for Sangerne; og David havde en linned Livkjortel paa. 28 Saa førte al Israel Herrens Pagtes Ark op med Frydeskrig og med Trompetlyd og med Basuner og med Cymbler, (og) de lode sig høre med Psaltere og Harper.
• 1 Krøn 16:1-9 : 1 Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og offrede Brændoffere og Takoffere for Guds Ansigt. 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn. 3 Og han uddeelte for hver Mand i Israel, baade Mænd og Qvinder, hver et heelt Brød og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin). 4 Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud. 5 Asaph var den Ypperste, og den Anden efter ham Sacharia; Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel (lode sig høre) med Psalteres Instrumenter og med Harper, og Asaph lod sig høre med Cymbler, 6 men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med Basuner idelig foran Guds Pagtes Ark. 7 Paa den samme Dag, da gav David først (denne Psalme) til at takke Herren ved Asaphs og hans Brødres Tjeneste: 8 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene. 9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler frit om alle hans underlige Gjerninger. 10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren. 11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid. 12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme, 13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden. 15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter — 16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak. 17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt. 18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part; 19 der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det. 20 Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk. 21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:) 22 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt. 23 Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse. 24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene. 25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder. 26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen. 27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted. 28 Fører til Herren, I Folks Slægter! fører til Herren Ære og Styrke. 29 Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse. 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster. 31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer. 32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa. 33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden. 34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig; 35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov. 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren. 37 Saa lod han der foran Herrens Pagtes Ark Asaph og hans Brødre til at tjene idelig foran Arken, til (hver) Dags Gjerning paa sin Dag. 38 Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tredsindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa, (satte han) til Portnere. 39 Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, (lod han) foran Herrens Tabernakel paa den Høi, som var i Gibeon, 40 at de idelig skulde gjøre Herren Brændoffere paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og dertil alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel. 41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig. 42 Ja med dem vare Heman og Jeduthun for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sangs Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten. 43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Huus, og David vendte om for at velsigne sit Huus.
• 2 Krøn 7:10 : 10 Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
• 2 Krøn 30:23-26 : 23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde. 24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig. 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda. 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.
• Job 29:2-30:31 : 2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig! 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys; 4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun; 5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig; 6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække; 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden; 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende; 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund; 10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane. 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder. 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand. 19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst. 20 Min Herlighed var ny hos mig, og min Bue forbedrede sig i min Haand. 21 De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad. 22 De talede ikke anden Gang efter mit Ord, og min Tale dryppede paa dem. 23 Thi de ventede paa mig som paa Regn, og de gabede med deres Munde som efter sildig Regn. 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt. 25 (Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende. 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde. 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom. 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder), 4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød, 5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv. 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne. 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder, 8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet. 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak. 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt. 11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt. 12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig. 13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov). 14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse. 15 Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky. 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig. 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke. 18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel. 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske. 20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig. 21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke. 22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft. 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus. 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem). 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige. 26 Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed. 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn. 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger. 29 Jeg er Dragernes Broder, og de unge Strudsers Staldbroder. 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed. 31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
• Sal 55:14 : 14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.