Salmenes bok 42:3

Original Norsk Bibel 1866

Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 79:10 : 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
  • Sal 80:5 : 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
  • Sal 102:9 : 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.
  • Sal 115:2 : 2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
  • Sal 42:10 : 10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Joel 2:17 : 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud?
  • Mika 7:10 : 10 Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
  • Sal 79:12 : 12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
  • 2 Sam 16:12 : 12 Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag.
  • Sal 3:2 : 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
  • Sal 22:8 : 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

    5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.

    6 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og bruser over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi der er) megen Frelse for hans Ansigt.

    7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

    8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.

    9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

    10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

    11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 81%

    1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.

    2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 77%

    1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

    2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 75%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

  • 74%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • Sal 6:6-7
    2 vers
    74%

    6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

    7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.

  • 8 Skulde de undkomme for (deres) Uretfærdighed? Gud! nedstød (disse) Folk i Vrede.

  • 82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

  • 73%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 73%

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 73%

    3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

    4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 72%

    12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 72%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 49 Mit Øie flød og kunde ikke holde stille, (fordi der er) ingen Afladelse,

  • 9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud.