Salmenes bok 102:9

Original Norsk Bibel 1866

Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 42:3 : 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?
  • Sal 80:5 : 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?
  • Jes 44:20 : 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Klag 3:15-16 : 15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt. 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.
  • Klag 3:48-49 : 48 Mit Øie randt med Vandbække over mit Folks Datters Forstyrrelse. 49 Mit Øie flød og kunde ikke holde stille, (fordi der er) ingen Afladelse,
  • Mika 1:10 : 10 Kundgjører det ikke i Gath, græder ikke saa saare; vælt dig i Støv i Beth-Aphra.
  • Mika 7:17 : 17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
  • Sal 69:21 : 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).
  • Job 3:24 : 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

    15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.

    16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

    17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 79%

    3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

    5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

    6 For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød.

  • 79%

    10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

    11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 74%

    9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn.

    10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

    11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser.

  • 74%

    15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

    16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 74%

    20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

    21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).

  • 74%

    11 Alt dens Folk sukker og søger efter Brød, de give deres ønskelige Ting for Mad, at vederqvæge (deres) Sjæl; see, Herre! og sku, at jeg er ringe (agtet)!

    12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 74%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?

  • 19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.

  • 73%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 73%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 17 Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Bespottere eller frydede mig (med dem); jeg sad alene for din Haands Skyld, thi du haver fyldt mig med Harm.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 14 Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.

  • 16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.

  • 24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 70%

    9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

    10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.