Job 42:6

Original Norsk Bibel 1866

Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esra 9:6 : 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
  • Job 2:8 : 8 Og han tog sig et Potteskaar til at skrabe sig dermed, og han sad midt i Asken.
  • Job 30:19 : 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
  • Job 40:3-4 : 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig? 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?
  • Dan 9:3 : 3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.
  • Jona 3:6-9 : 6 Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken. 7 Og han lod udraabe og sige i Ninive efter Kongens og hans store (Mænds) Befaling, sigende: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øxne eller Faar skulle smage Noget, de skulle ei fødes og ei drikke Vand. 8 Men de skulle bedækkes med Sække, baade Mennesker og Dyr, og raabe til Gud stærkeligen, og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vei, og fra Vold, som er i deres Hænder. 9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae. 10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.
  • Matt 11:21 : 21 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.
  • Luk 10:13 : 13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.
  • Luk 15:18-19 : 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, 19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.
  • 1 Kor 15:8-9 : 8 Derefter blev han seet af Jakobus, dernæst af alle Apostlerne. 9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
  • 1 Tim 1:13-16 : 13 mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro. 14 Men vor Herres Naade haver viist sig overvættes stor med Tro og Kjærlighed i Christo Jesu. 15 Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største. 16 Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.
  • Jak 4:7-9 : 7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder; 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! 9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
  • Sal 51:17 : 17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.
  • Jes 5:5 : 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes.
  • Jes 58:5 : 5 Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?
  • Jer 31:19 : 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse.
  • Esek 16:63 : 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
  • Esek 20:43 : 43 Og der skulle I ihukomme eders Veie og alle eders Handeler, med hvilke I ere besmittede, og I skulle væmmes ved eder selv for alle eders Ondskaber, som I have gjort.
  • Esek 36:31 : 31 Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder.
  • Job 9:31 : 31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
  • Est 4:1-3 : 1 Der Mardochæus fik at vide alt det, som skeet var, da sønderrev Mardochæus sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske, og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig. 2 Og han kom indtil foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaae ind ad Kongens Port, iført med en Sæk. 3 Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.
  • 1 Kong 21:27 : 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 77%

    15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

    16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.

  • 76%

    3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

    4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?

  • 75%

    30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,

    31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.

  • 75%

    7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

    8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

  • 74%

    20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).

    21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!

  • 27 Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.

  • Job 6:1-2
    2 vers
    74%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler!

  • 1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • 8 Og han tog sig et Potteskaar til at skrabe sig dermed, og han sad midt i Asken.

  • 73%

    20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

    21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 72%

    4 Og sandeligen, om jeg end haver faret vild, da bliver (jo) min Vildfarelse hos mig.

    5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 72%

    31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.

    32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • Job 9:1-2
    2 vers
    72%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

  • 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

  • 71%

    9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

    10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

  • 71%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

  • 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse.

  • 27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

  • 2 Og Job svarede og sagde:

  • 29 Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning.

  • 5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.

  • 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.

  • 3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.

  • 31 Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder.

  • 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.

  • 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 21 Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.

  • 28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.