Job 6:9
og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!
og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Gid min Begjæring maatte komme, og Gud vilde give (mig) mit Haab,
10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?
22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.
23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,
15 saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).
16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.
13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler!
3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.
3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
23 Gid mine Taler maatte nu blive skrevne! gid de kunde prentes i en Bog!
15 Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.
12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.
34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
10 Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).
18 Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.
3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.
22 Dette Ene sagde jeg derfor: Han, han udrydder den Fuldkomne og den Ugudelige.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.
22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.