Jobs bok 9:31

Original Norsk Bibel 1866

da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 9:20 : 20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
  • Job 15:6 : 6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
  • Jes 59:6 : 6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder.
  • Jes 64:6 : 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
  • Fil 3:8-9 : 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum 9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

    29 Jeg, jeg maa være ugudelig; hvorfor vil jeg nu bemøie mig forgjæves?

    30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,

  • 79%

    18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.

    19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

  • 75%

    15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

    16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 74%

    5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

    6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

  • 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 73%

    9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

    10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.

  • 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

  • 19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 72%

    34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

    35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.

  • 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).

  • 21 Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.

  • 6 Og jeg vil kaste Vederstyggeligheder paa dig og gjøre, at du skal ringeagtes, og sætte dig som et Speil.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

  • 11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

  • 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.

  • 19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.

  • 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,

  • 10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.